historicisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

historicisme, inden for arkitektur overordnet betegnelse for brugen af fortidige stilarter og elementer. Begrebet kan også beskrive arkitekturen mellem 1820 og ca. 1900, da der blev gjort brug af historiske stilarter fx nygotik, nyrenæssance og nationalromantik.

1800-t.s nye herskende klasse, borgerskabet, ønskede at manifestere sin magt også i arkitekturen, men uden tradition for egne symboler søgte man dem andetsteds.

Tidens øgede kendskab til historien, nationalfølelse, inderligere religiøsitet og romantikkens sværmen for fortiden bidrog dog til, at man begyndte at anvende andre end de antikke stilarter.

Gotikken var en af de stilarter, man først genoptog, og især i England opnåede den stor popularitet.

Et af hovedmonumenterne var Parlamentsbygningen i London (1840-65) af Charles Barry og A.W.N. Pugin. I Frankrig var bl.a. Viollet-le-Duc optaget af stilens konstruktive principper, som han søgte at overføre til moderne materialer.

I Tyskland bidrog færdiggørelsen af domkirken i Köln (1823-80) til en blomstrende nygotik, der var begyndt med Karl Friedrich Schinkel.

Berlin. Karl Friedrich Schinkel. Friedrichwerdersche Kirche 1824-30.

Siden den unge Johann Wolfgang Goethes hyldest til domkirken i Strasbourg havde gotikken været anset for en særlig tysk stil — selvom netop tyske kunsthistorikere fandt ud af, at den var opstået i Frankrig. Også den såkaldte Rundbogenstil, der havde sine kilder i såvel romansk som oldkristelig og byzantinsk arkitektur, blev populær, i særlig grad i Sydtyskland omkring München, hvor den havde hjemsted.

Inspireret af Napoleon 3.s udvidelse af Louvre i 1850'erne satte en nyrenæssance og en nybarok præg på etagehuse, teatre og stormagasiner i Europas storbyer i århundredets sidste halvdel.

Danmark fulgte stort set udviklingen i Tyskland; med repræsentanter som G.F. Hetsch og J.H. Koch holdt klassicismen sig længe, men forkærligheden for middelalderen voksede. Restaureringsiveren var stor og tit voldsom, som da Viborg Domkirke faktisk blev nybygget (1864-76) af N.S. Nebelong og H.B. Storck. Et særligt dansk træk var den udstrakte brug af kamtakker på de røde teglbygninger.

Grundtvigskirken er opført på Bispebjerg Bakke, hvor kirkens arkitekt P.V. Jensen-Klint i årene 1924-26 også opførte størstedelen af den omgivende bebyggelse, På Bjerget, sammen med Vilhelm Vittrup, Charles J. Schou og Georg Gøssel. Kirken og kvarterets huse danner en harmonisk helhed med trappegavlene som gennemgående motiv.

Hovedfiguren i denne "nationale" retning var J.D. Herholdt. Den anden hovedretning var "Europæerne", anført af Ferdinand Meldahl. De var internationalt orienterede og beherskede den parisiske elegance, som ses i Søtorvet (1873-76) af Vilhelm Petersen (1830-1913) og Ferdinand Jensen (1837-90) og Det Kongelige Teater (opført 1872-74) af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen, begge i København.

De arbejdede dog også i nationale stilarter, bl.a. bevirkede Meldahls genopbygning af Frederiksborg Slot efter branden 1859, at Christian 4.-stilens nederlandske renæssance bredte sig. Efter 1900 klingede historicismen af med storværker som Københavns Rådhus af Martin Nyrop (opført 1892-1905) og P.V. Jensen Klints Grundtvigskirke (færdig 1940) i København.

Som overordnet betegnelse inkluderer historicisme også visse postmodernistiske strømninger, der har gjort sig gældende siden 1970'erne. Den beskriver da en eklektisk stil, hvor der anvendes elementer fra forskellige stilarter, især den klassiske tradition og ofte med en ironisk drejning.

Kunsthåndværk og kunstindustri

Historicisme. Bogskab i gotisk stil, udført i nøddetræ 1858 af den københavnske møbelsnedker C.G. Wille; på konsollerne står figurer af Adam Oehlenschläger, Johann Gutenberg og Saxo.

Nyklassicismens anvendelse af klassiske stilarter afløstes fra 1830'erne af en generel "revivalisme", der som følge af tidens historieinteresse tog tidligere stilarter som forbilleder for den voksende mængde kunstindustri, som med industrialismen for alvor satte gang i masseproduktion af brugsting.

Samtidig med indsamling af antikviteter kopieredes nu alt fra gotiske emaljearbejder til renæssancekister, og romansk, maurisk og barok ornamentik fandt vej til nye brugsgenstande.

Forbillederne fandt man i de nye museer for kunstindustri og i de mange plancheværker, der minutiøst gengav stilarterne. Med tiden erstattedes efterligningen af en friere inspiration, der i Danmark med skønvirkestilen omkring 1900 mundede ud i en nationalt orienteret udtryksform.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Historicisme. Bogskab i gotisk stil, udført i nøddetræ 1858 af den københavnske møbelsnedker C.G. Wille; på konsollerne står figurer af Adam Oehlenschläger, Johann Gutenberg og Saxo.

© Dette billede må du ...

Søtorvet i København, opført 1873-76 af Vilhelm Petersen og Ferdinand Jensen i samarbejde med Ferdinand Meldahl, er et eksempel på den internationalt orienterede historicisme i Danmark. Europæerne, som disse arkitekter kaldtes, havde Paris som forbillede. Bygningerne langs torvet, der var tænkt som en ny port til København, er da også inspireret af franske palæer.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/03/2014
Ekspert
pbjer
Oprindelige forfattere
ALThy
30/01/2009
MG-J
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki