Faktaboks

G.N. Brandt

Gudmund Nyeland Brandt

Født
17. marts 1878, Frederiksberg
Død
30. april 1945, Gentofte
G.N. Brandt i sin have
Gudmund Nyeland Brandt i sin have, ca. 1920.
G.N. Brandt i sin have
Af .

G.N. Brandt var en dansk landskabsarkitekt, som fik overordentlig stor betydning for såvel havekunsten i 1900-tallet som på uddannelsen af landskabsarkitekter. G.N. Brandt var en af de første havearkitekter, hvis arbejder udover privathaver også omfattede parker, kirkegårde, kolonihaveområder og planlægning.

G.N. Brandt gav havekunsten en ny dimension ved at forbinde akademisk saglighed med forståelse for det håndværksmæssige i landskabsfaget, for materialeægthed og for planters vækstvilkår. Gennem sin skarpe analytiske tænkning, sine indholdsrige skrifter og givende forelæsninger satte han varigt aftryk på ikke alene dansk, men også nordisk havekunst.

Hans tankesæt blev bl.a. videreført af landskabsarkitekterne Aksel Andersen (1903-1952), Agnete Muusfeldt samt professor J. Palle Schmidt (1923-2010) og gennem hans undervisning til landskabsuddannelsen på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (nu Københavns Universitet). Aksel Andersen var medarbejder hos G.N. Brandt fra 1936 og videreførte fra 1945 tegnestuen, ligesom han efterfulgte Brandt som stadsgartner i Gentofte Kommune.

Uddannelse

Efter at være blevet cand.phil. i 1898, uddannede G.N. Brandt sig til gartner 1899-1901. Derefter videreuddannede han sig nogle år i udlandet: i England 1901-1902, i Jardin des Plantes i Paris, 1902, og i Tyskland 1903.

Parker og parkpolitik

G.N. Brandt blev 1906 ansat som gartner ved Gentofte Kommune og var 1910–1927 graver ved Ordrup Kirkegård. Fra 1921 var han samtidig konsulent for kommunen i parkspørgsmål – i årene 1927-1945 med titel af kommunegartner. Gennem den næsten 40 år lange tilknytning fik han stor indflydelse på ikke blot de grønne områder og kirkegårdene, men han fik også etableret træplantninger på veje og torve, fx stammehækkene over for Gentofte Kirke.

Blandt hans mange arbejder i kommunen kan fremhæves Hellerup Strandpark med rosen- og staudehave, 1912-1918, omlægning af Øregårdsparken 1918, ændringer og udvidelse af Ordrup Kirkegård, 1920–1930, etablering af kolonihaveområdet i Jægersborg, 1931. Hans hovedværk er Mariebjerg Kirkegård, 1926-1933, som er medtaget i den danske kulturkanon og internationalt kendt.

I Helsingør udførte G.N. Brandt en række opgaver, den franske krigergrav på Helsingør Kirkegård, 1914-1918, det lille anlæg omkring billedhuggeren Rudolph Tegners skulpturgruppe Danserindebrønden, 1933, og kolonihaveområdet Solbakken, 1935. Desuden foreslog han et grønt bælte omkring byen. Heri indgår Stubbedamsparken (også kaldt Smørhullet), anlagt 1934-1943, som med sit dramatiske terræn og vekslende grupper af egetræer fremtræder landskabelig.

Herudover skabte G.N. Brandt en lang række berømmede villahaver, bl.a. Svastika med Junihavennord for Rungsted, 1925–1927.

Historisk Botanisk Have i Vordingborg

Historisk Botanisk Have

Historisk Botanisk Have i Vordingborg anlagt 1921, renoveret 1995 af Andreas Bruun Landskabsarkitekter. Foto: 2012.

Historisk Botanisk Have

Efter tegning og idé af G.N. Brandt blev Historisk Botanisk Have anlagt 1921 nær Gåsetårnet på Vordingborg Slotsbanke. I tråd med tidens hjemstavns- og fortidsdyrkelse var forbilledet en rumopdelt renæssancehave. Havens indretning var inspireret Hans Raszmussøn Blocks Horticultura Danica fra 1647, dvs. med buksbomparterrer, formklippede planter, treillagelysthuse og en mangfoldighed af historiske pryd- og nytteplanter.

Fredede haveanlæg

G.N. Brandt skabte mange typer haveanlæg, og en hel del af dem tages der vare på gennem en omgivelsesfredning i forbindelse med stedets fredede bygning. Det gælder fx Kunstindustrimuseets Grønnegård, 1923-1924, renoveringen af Marienlyst Slotshave 1919-1920, Hornbækhus, 1923, omgivelserne ved Randers Statsskole, 1923, og Viborg Katedralskole, 1925, hvor dobbelte rækker af lindetræer begge steder danner markante landskabsrum, samt den ældste del af Radiohusets taghaver, 1940-1941.

Springvandsterrassen i Tivoli, 1943, udformet i samarbejde med arkitekten Poul Henningsen, er derimod fredet som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Haven ligger langs Tivolisøens bred, den indrammes af en slyngende mur med påhængte hvide bænke. I springvandsterrassens aflange bede står 32 trækar, hver med en enkelt springende stråle. En helhedsplan fra G.N. Brandt og Poul Henningsen fra 1945 viste, hvordan Tivolis karakter af have kunne bevares og udvikles.

Springvand og blomster i Tivoli

Tivolis springvandsterrasse, nu kaldet parterrehaven, blev renoveret af Schul Landskabsarkitekter i 2006 og fik nye plantekompositioner. Foto: 2007.

Springvand og blomster i Tivoli

G.N. Brandts egen have i Ordrup

Foto af have og lysthus
G.N. Brandts lysthus og frugtlunden i hans egen have i Ordrup. Foto G.N. Brandt 1929.
Foto af have og lysthus
Af .

I sin egen have, 1914-1945, ved tjenesteboligen på Ørnekulsvej i Ordrup brugte G.N. Brandt motiver fra kulturlandskabet, bl.a. som skov, æblehave, hegn, eng og grøft. Helt i pagt med 1920’ernes nyklassicistiske havesyn er haven opdelt i fem indbyrdes forskellige og klart definerede haverum. Villaen blev revet ned i 1960’erne, men den omtrent 1.600 kvm store have fungerer nu som en lille lokalpark og er velbevaret, hvilket i høj grad skyldes foreningen Brandts Haves Venner.

Undervisning og skriftlige arbejder

G.N. Brandt blev den første lektor i havekunst på Kunstakademiets Arkitektskole, 1924-1941, og han banede vejen for samarbejde mellem bygningsarkitekter, byplanlæggere og havearkitekter. Hans mest betydningsfulde skrifter var en lang række diskuterende artikler, som omhandlede frednings- og bevaringsspørgsmål, kirkegårdsplanlægning og havekunst i danske som udenlandske tidsskrifter, bl.a. i Havekunst.

Desuden skrev og redigerede han flere havebøger: Stauder, 1915, Roser, 1917, Vand- og Stenhøjsplanter, 1917, Chrysanthemum og Lathyrus, 1920.

G.N. Brandt modtog i 1937 Eckersberg Medaillen og i 1945 C.F. Hansen Medaillen.

Læs mere i Lex

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Læs mere i Trap Danmark

Litteratur om G.N. Brandt

  • Lulu Salto Stephensen: Garden design in Denmark. G.N. Brandt and the early decades of the Twentieth century (2007)
  • Lulu Salto Stephensen: Danmarks Havekunst II (2001)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig