Jens Jensen, 1860-1951, dansk-amerikansk landskabsarkitekt. Efter studieophold i Tyskland emigrerede Jensen i 1884 til USA. Her blev han kendt for sit arbejde med bl.a. at føre naturlige elementer fra prærielandskaberne ind i storbyens parker. Bestræbelser af denne art fandt sine paralleller hos arkitekter fra Chicagoskolen som Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright. Som direktør ved Chicagos parkvæsen 1905-20 engagerede han sig i en stærkt socialt betonet parkpolitik. Fra 1935 drev han den grundtvigiansk baserede kunst- og gartnerskole i sit hus The Clearing ('Lysningen') i Ellison Bay i Wisconsin. Sine idéer og teorier forfægtede han i bogen The Clearing (1949).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki