Lysthus

Apollons tempel ved søen i Stourhead. Foto Annemarie Lund.

Et lysthus er et lille havehus eller en pavillon beregnet til ophold – især i godt vejr. Bygningen åbner sig gerne mod flere verdenshjørner og kan være orienteret mod syd eller mod en særlig udsigt.

Faktaboks

Også kendt som

pavillon

folly, flertal follies, fra engelsk, egentlig med betydningen 'påfund', 'dårskab'

I større landskabelige og romantiske haver er sådanne lysthuse, også kaldet follies, ofte placeret som et markerende element i havens udsigtslinjer. Udformningen kan variere meget; fra en lille, enkel træbygning til et fantasifuldt udformet hus i særlige stilarter.

Follies i den landskabelige have Stourhead

Lysthus
Hytte ved søen i Stourhead. Foto Annemarie Lund.

I den landskabelige have Stourhead i England blev der således fra midten af 1700-tallet opført flere pavilloner, placeret langs søens bred eller lidt højere oppe på skrænten, så de er synlige fra den modsatte søbred, bl.a. Pantheon, den gotiske hytte samt Floras tempel og Apollons tempel.

Lysthuse og pavilloner i danske haver og parker

Eremithytte

Sanderumgård. Eremithytten Tankefuld i 1990’erne inden renovering. Foto Annemarie Lund.

Eremithytte

I hovedgården Sanderumgårds have på Fyn, anlagt i 1790’erne og renoveret 2009-2013, ligger lysthusene Sommerlyst, Marieshvile og Kildehytten samt eremithytten Tankefuld.

I haven til Liselund på Møn, anlagt i 1783-1803, udgør forskelligt udformede lysthuse denne romantiske haves dekorationer og holdepunkter, bl.a. Schweizerhytten, Norske Hus og en kinesisk tepavillon.

I Frederiksberg Have inklusive Søndermarken findes bl.a. Apistemplet, Det norske hus og på en ø i havens kanal Det Kinesiske Lysthus fra 1801, der nås via en kinesisk bro.

I mange byparker og lystanlæg fra 1800-tallets og først i 1900-tallet var der også tidligere en pavillon, den kunne være rund eller mangekantet og var ofte delvis åben. Sådanne pavilloner kunne bruges til optræden og musikarrangementer, som det kan ses i parken Borgvold, 1896, i Viborg og i Enghaveparken, 1929, i København.

Lindelysthuset

Lindelysthus
Lindelysthus med næsten sammenvokset løvtag i haven ved Amagermuseet. Foto 2023.
Lindelysthus

Et lindelysthus er en cirkulær plantning af lind, der holdes klippet som en høj hæk og sædvanligvis er ca. 3-4 m i diameter. Som regel plantes småbladet lind, Tilia cordata. Sådanne lindelysthuse kunne give svalende skygge om sommeren og beskyttende læ for vinden. Her kunne man sidde og drikke te og hvile.

Lindelysthuse var tidligere ganske almindelige i danske haver. De havde deres storhedstid i 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet – især i herregårdshaver, landbohaver, præstegårdshaver og andre lysthaver. Man kan bl.a. finde et i herregårdshaven til Rosenholm.

I haven ved Amagermuseet i Store Magleby findes et lindelysthus, hvor de øvre grene er beskåret og bøjet ind og derfor danner et næsten sammenvokset løvtag. Det er nærmest en løvhytte. Oftest er lindelysthuse dog uden loft og bare en høj, klippet lindehæk.

Hvis lindelysthuse ikke holdes klippede, vokser de op til store træer og vil fremstå som en stor kuppelformet trægruppe, fx ved den fredede Villa Spurveskjul, som Nicolai Abildgaard opførte ved Frederiksdal i Lyngby-Tårbæk. I haven ved Tadre Mølle nær Tølløse er lindelysthusets opvoksede lindetræer nu er stærkt beskårne.

I Norge og Sverige havde man tilsvarende lindelysthuse, men har der også varianten berså, se berceau.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig