Sultaniya, Soltaniye, landsby ca. 30 km SØ for Zanjan i NV-Iran. Om stedets betydning som ilkhanidernes hovedstad i 1300-t. vidner den storslåede, ottekantede gravmoské for sultan Öljaitü (regerede 1304-16), der med sin spidsbuede, flisebeklædte kuppel er et af den islamiske arkitekturs hovedværker, opført 1305-13.