Salomons Tempel

Salomons Tempel, tempelbygning i Jerusalem, beskrevet i 1.Kong., kap. 6, hvor det dateres til Salomons kongetid, nærmere beregnet 963 f.Kr.

Ifølge Bibelen var templet hvad angår funktioner og motiver en videreførelse af tabernaklet i ørkenen, og det opførtes efter anvisning fra Gud. I templets allerhelligste stod pagtens ark med to keruber på låget. Neden for hovedindgangen var brændofferaltret, der sammen med bordene til skuebrød og røgelsesaltret var centrale i tempeltjenesten.

Templet ødelagdes 586 f.Kr. af babylonierne, genopførtes 520-515 f.Kr. af Zerubbabel og ombyggedes af Herodes 1. den Store i 1. årh. f.Kr., hvorefter det ødelagdes helt af romerne i 70 e.Kr.; Grædemuren er en del af muren omkring templet.

Ud fra beskrivelsen i Bibelen har man, især i 1500-1800-t., søgt at genskabe Salomons Tempel, der fra middelalderen blev det ideale forbillede for den kristne kirkebygning. Også frimurerne har taget templet som forbillede for deres loger, hvor bl.a. de to søjler foran indgangspartiet, Jachin og Boaz, er væsentlige. Se også jødisk kunst.