Apsis.

.

Apsis er en oftest halvrund og gerne overhvælvet udbygning eller nicheformet afslutning på fx en senromersk basilika, et tempel eller en kristen kirke.

Faktaboks

Etymologi
Ordet apsis er latin, af græsk (h)apsis 'runding', af (h)aptein 'fæste'.

Apsis er kendt fra græsk førarkaisk tid, men fik formentlig først fra romersk kejsertid en symbolsk betydning, idet den kunne antage karakter af bygningens fornemste parti, fx som sæde for de øverste embedsmænd. I denne betydning er apsis anvendt på de kristne kirkebygninger, især oldkristne og romanske, hvor den blev rammen om alteret og en evt. bispetrone.

Apsiskuplen blev brændpunktet for udsmykninger i mosaik eller kalkmaleri, mens evt. ydermure ofte er rigt dekorerede og kan have vinduer af en usædvanlig eller symbolsk udformning. Apsisser (apsider) kan ud over på højkoret findes på tværskibes sidekapeller og på sideskibe.

Læs mere i Den Store Danske

  • kirkearkitektur (se kirke)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig