Berlin - industri og infrastruktur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Mange forskellige industrigrene er repræsenteret i Berlin, som er Tysklands største industriby. En særlig rolle spiller elektronikindustrien, men også jern- og metalindustri, maskinindustri, beklædnings- og levnedsmiddelindustri samt kemisk og grafisk industri er rigt repræsenteret.

Foruden AEG og Siemens, som har bygget en hel bydel, Siemensstadt, til virksomheden og dens ansatte i distriktet Spandau, findes medicinalfirmaet Schering, der som den eneste store virksomhed bevarede sit hovedsæde i Berlin i de år, Tyskland var delt.

Store industriområder præger både øst og vest, og særlige tyngdepunkter for industrien er placeret ved Spree og ved de store kanaler og jernbanerne. Berlin er en vigtig messeby (se Messe Berlin); i tilknytning til det gamle udstillingsterræn (Messegelände) omkring Funkturm i distriktet Charlottenburg-Wilmersdorf er der i 1980'erne opbygget et omfattende internationalt kongrescenter (ICC Berlin), som skal være med til at sikre Berlins position som international messeby.

Berlin. Metro Tram M12. Metrosporvognene er et supplement til Berlins S-bane og U-bane. De forbinder Berlins østlige og vestlige del i 10 minutters drift.

I Berlin er der et velfungerende kollektivt trafiknet med busser, sporvogne, metrolinier, S-bane og U-bane. S-banen (Stadt-Bahn) blev påbegyndt i 1871 for at forbinde de jernbaner, der kom ind i byen. U-banen blev åbnet i 1902 og er under stadig udbygning.

Da byen var delt, var det kollektive system også delt. Nu er linjerne på tværs af den tidligere sektorgrænse blevet genetableret, og der er skabt et enkelt selskab, Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), som forestår hele den kollektive trafik med undtagelse af S-banen, der drives af Deutsche Bahn.

Før 2006 har Berlin aldrig haft en centralbanegård, men derimod ni hovedbanegårde. I sommeren 2006 blev Europas største gennemkørselsbanegård Berliner Hauptbahnhof Lehrter Bahnhof indviet.

Skibstrafikken er også af stor betydning. Berlin har foruden sine floder en halv snes større kanaler og både en øst- og en vesthavn med kanalforbindelse til Østersøen og Nordsøen.

Flytrafikken har siden 2. Verdenskrig spillet en vigtig rolle, især for Vestberlin. Byen har tre lufthavne: Tegel og Gatow (militær lufthavn siden 1994) i det tidligere Vestberlin og Schönefeld lige uden for bygrænsen til det tidligere Østberlin.

Flytrafikken til Vestberlin måtte indtil 1991 kun varetages af USA (Pan Am), Frankrig (Air France) og Storbritannien (British Airways) som cabotageflyvninger, mens Schönefeld blev benyttet af DDRs statslige luftfartsselskab, Interflug, som tilsvarende ikke havde rettigheder til beflyvning af eller over Forbundsrepublikken.

Interflug opretholdt foruden en række udenrigsruter  og chartertrafik fra Schönefeld også indenrigsruter til Barth (Stralsund), Dresden, Erfurt, Leipzig og Karl-Marx-Stadt

I 2006 indledtes en udvidelse af Schönefeld som storlufthavn for Berlin-Brandenburg. Denne forventes taget i brug i juni 2012.

I denne forbindelse blev Tempelhof lukket i 2008, mens Tegel forventes lukket i 2012.

Læs mere om Berlin.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Berlin. Metro Tram M12. Metrosporvognene er et supplement til Berlins S-bane og U-bane. De forbinder Berlins østlige og vestlige del i 10 minutters drift.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
13/09/2012
Marie-Louise Hammer
08/10/2011
Redaktionen
11/07/2011
Ekspert
UrsFu
Oprindelige forfattere
BFur
29/01/2009
BiSt
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki