Dresden - arkitektur og museer

© Ursula Fugmann

Dresden. Blik fra den Brühlske Terrasse mod den katolske Hofkirche og slottets Hausmannsturm (t.v.). Skulpturen, der symboliserer Morgenen er udført af Johannes Schilling (1828-1910). Foto 1999.

Efter 1485, da Dresden blev residensby for den albertinske linje af fyrstehuset Wettin, skabtes byens første monumentale bygningsværker: residensslottet, Georgenbau med det tilknyttede Stallhof, Zeughaus og Jägerhof. Under kurfyrsterne Friedrich August 1., kaldet August der Starke, og Friedrich August 2. og efter en brandkatastrofe i 1685 opstod det storslåede barokke Dresden.

Et af Tysklands mest betydningsfulde senbarokke bygningsværker er festpladsen Zwinger, der blev opført 1710-28 af Matthäus Daniel Pöppelmann i samarbejde med billedhuggeren Balthasar Permoser.

Den Brühlske Terrasse, et imponerende promenadeanlæg langs Elben, blev anlagt fra 1737 af arkitekten Johann Christoph Knöffel på det tidligere befæstningsanlæg som privat område med palæ, bibliotek og billedgalleri for grev Heinrich von Brühl. Fra 1814 blev anlægget offentligt tilgængeligt.

Frauenkirche på Neumarkt, som er en af protestantismens vigtigste og smukkeste kirker i Tyskland, opført 1726-43 af arkitekten Georg Bähr, ødelagdes fuldstændigt i 1945; ruinen fungerede som krigsmindesmærke i næsten 50 år. Genopførelsen af Frauenkirche blev påbegyndt i 1994 og den knap 93m høje kuppelbygning blev genindviet 30. oktober 2005. 

I DDR-tiden, mens Frauenkirche henlå som ruin, var Kreuzkirche den vigtigste kirke i Dresden.

© Ursula Fugmann

Dresden udbyggedes til residensstad med enestående barokarkitektur under kurfyrsterne Friedrich August 1 og sønnen Friedrich August 2. Byens storslåede silhuet skabes her af den katolske Hofkirche, Hausmannsturm og Georgenbau. I baggrunden t.v. anes Kreuzkirches tårn.

Katholische Hofkirche (1739-55) er opført af italieneren Gaetano Chiaveri (1689-1770) i italiensk senbarok. Kirken er Sachsens største kirkebygning og er udsmykket med et skulpturprogram af Lorenzo Mattielli. 

Vigtige barokbygninger i Dresden er desuden Palais im Grossen Garten opført 1678-83 efter udkast af Johann Georg Starcke. I Dresdens umiddelbare omegn ved Elben findes Schloss Pillnitz opført for August der Starke af Pöppelmann 1720-23 samt Schloss Übigau, der blev opført efter tegninger af Eosander von Göthe 1724-26

I tilknytning til Zwinger opførtes Gemäldegalerie 1847-55 af arkitekten Gottfried Semper, der også var arkitekt for Hoftheater (1838-41) i tidlig renæssancestil; operaen har været rammen om uropførelser af bl.a. Richard Wagners Den flyvende Hollænder (1843) og Tannhäuser (1845). Bygningen brændte i 1869, men blev erstattet af Semperoper (i dag Staatsoper) i veneziansk renæssancestil, ligeledes opført af Semper 1871-78 i samarbejde med sønnen Manfred Semper.

© AKG

Dresden var før 2. Verdenskrig en af Tysklands smukkeste byer og bar tilnavnet Elbflorenz 'Elbens Firenze'. På luftfotografiet fra 1929 ses en del af Altstadt: I midten den barokke festplads Zwinger fra 1700-t. med det tilhørende Gemäldegalerie; bagved Gottfried Sempers operabygning og th. ud til Elben den store katolske Hofkirche sammen med kongeslottet. De fleste bygninger udbrændte under bombardementerne i 1945, men er genopført, dog ikke Sophienkirche i forgrunden til højre.

Dresdens kunstsamlinger, Staatliche Kunstsammlungen Dresden, regnes blandt verdens fornemste og går tilbage til det kurfyrstelige kunstkammer fra 1560. I løbet af 1700-t. indkøbte kurfursterne en lang række af den europæiske malerkunsts hovedværker. Disse samlinger er placeret i Gemäldegalerie Alte Meister (Sempergalleriet) .

Tyngdepunktet i Galerie Neue Meister (Albertinum) er tysk romantik, ekspressionisme og kunst fra DDR-tiden. Det berømte Grünes Gewölbe, der rummer kurfyrsternes skatkammer er i 2004 flyttet tilbage til dets  oprindelige placering på residensslottet. Det sammer er kobberstiksamlingen, der rummer omkring 450.000 blade.

Dresdens har en række kultur - og byhistoriske samlinger, Museen der Stadt Dresden, hvor Stadtmuseum Dresden i Landhaus præsenterer de egentlige byhistoriske samlinger og desuden huser Städtische Galerie Dresden, en værdifuld samling af kunstnere og kunstværker med relation til Dresden.

I Palais im Grossen Garten findes et vigtigt museum for barokskulptur. De udstillede skulpturer stammer fra haveanlæg i og omkring Dresden, fra Dresdens ældste kirkegård, Elias Friedhof og først og fremmest fra Zwinger. Blandt de vigtigste skulpturer kan nævnes arbejder af Balthasar Permoser, Johann Joachim Kretzschmar og Gottfried Knöffler.

© Ursula Fugmann

Frauenkirche omgivet af det rekonstruerede historiske Neumarkt. April 2008.

Det arkitektonisk interessante Deutsches Hygiene-Museum, der blev oprettet 1928-30 viser udstillinger over konceptet: Menneske-krop-sundhed.

Efter genforeningen i 1990 diskuterede man ligesom i Berlin byggeriets arkitektoniske form og målsætning. På den ene side stod traditionalisterne med deres ønske om rekonstruktion af dele af den historiske bykerne, på den anden side stod diskussionen om et tidssvarende byggeri. Det vigtigste eksempel på den første tendens er rekonstruktionen af Frauenkirche og dele af det oprindelige historiske Neumarkt samt en række barokpalæer.

Som eksempel på den anden tendens er en række betydningsfulde nybygninger, bl.a. Landtagsgebäude (1991-94) af Peter Kulka (f. 1937), Sankt Bennogymnasium (1994-96) af Günter Behnisch & Partner og Coop Himmelblaus dekonstruktivistiske UFA-Kinozentrum (1993-98).

© Ursula Fugmann

Dresdens nye kubeformede synagoge er opført 1997-2001. Den er placeret ved Den Brühlske Terrasse, nøjagtigt på det sted hvor Sempers synagoge nedbrændte under Krystalnatten 1938. Foto 2002.

Bemærkelsesværdig er den kubeformede nye synagoge (1997-2001) udført i beton af arkitektfirmaet Wandel, Hoefer, Lorch + Hirsch, rejst ved Den Brühlske Terrasse, hvor Gottfried Sempers synagoge (1838-40) nedbrændte under Krystalnatten i 1938.

Dresdener Hauptbahnhof gennemgik en omfattende rekonstruktion 2002-06 og blev forsynet med et membrantag efter udkast af arkitekten Sir Norman Foster.

2011 genåbnede Militärhistorisches Museum med en moderne tilbygning, tegnet af arkitekten Daniel Libeskind.

Tilbygningen i glas, stål og beton virker som en kile og skal i sin geometriske form erindre om Dresdens næsten totale udslettelse i bombenatten i februar 1945. Det kæmpemæssige "V" gennemborer den monumentale historiske bygning fra 1877 og symboliserer overgangen til en ny tid.

© Ursula Fugmann

Daniel Libeskind. Dresden. Militärhistorisches Museum der Bundeswehr (MHM). Daniel Libeskinds kile skal i sin geometriske form erindre om Dresdens næsten totale udslettelse i februar 1945. Det kæmpemæssige V gennemborer den monumentale historiske bygning fra 1877 og symboliserer overgangen til en ny tid. Foto 2012.

Museet fortæller militærets omskiftelige historie fra den sene middelalder til i dag.

På trods af en sand mani for at fjerne sporene efter DDR-regimet og dets arkitektur er det i rimeligt omfang lykkedes at skabe en slags kompromis, idet en række bygninger er blevet fredede som historisk vidnesbyrd. Mange af DDR-tidens "Plattenbau" er blevet ændret efter nutidige boligvisioner og derudaf er der kommet mange interessante løsninger.

Læs mere om Dresden.