Dresden - arkitektur og museer

Et af Tysklands mest betydningsfulde senbarokke bygningsværker er festpladsen Zwinger, der blev opført fra 1710 til 1728 af arkitekten Matthäus Daniel Pöppelmann i samarbejde med billedhuggeren Balthasar Permoser.

Den Brühlske Terrasse, et imponerende promenadeanlæg langs Elben, blev anlagt fra 1737 af arkitekten Johann Christoph Knöffel på det tidligere befæstningsanlæg som privat område med palæ, bibliotek og billedgalleri for grev Heinrich von Brühl. Fra 1814 blev anlægget offentligt tilgængeligt.

Frauenkirche på Neumarkt, som er en af protestantismens vigtigste og smukkeste kirker i Tyskland, der blev opført i årene fra 1726 til 1743 af arkitekten Georg Bähr, ødelagdes fuldstændigt i 1945; ruinen fungerede som krigsmindesmærke i næsten 50 år.

Genopførelsen af Frauenkirche blev påbegyndt i 1994, og den knap 93 m høje kuppelbygning blev genindviet den 30. oktober 2005. I DDR-tiden, mens Frauenkirche henlå som ruin, var Kreuzkirche den vigtigste kirke i Dresden.

Katholische Hofkirche blev opført i årene fra 1739 til 1755 efter tegninger af italieneren Gaetano Chiaveri (1689-1770) i italiensk senbarok. Kirken er Sachsens største kirkebygning og er udsmykket med et skulpturprogram af Lorenzo Mattielli.

En vigtige barokbygning er desuden Palais im Grossen Garten, der er beliggende i Grosser Garten, Dresdens største og smukkeste haveanlæg, anlagt i 1676 i fransk stil af Johann Friedrich Karcher (1650-1726). Palæet blev opført fra 1678 til 1683 af arkitekten Johann Georg Starcke som lystslot for kurfyrst Johann Georg 3. af Sachsen (1647-1691). Bygningen er den tidligste monumentale barokbygning i Sachsen, orienteret efter franske og italienske forbilleder, og samtidigt den første barokbygning i Tyskland, opført af en lokal tysk arkitekt. Facaden har et rigt skulpturprogram, der ikonografisk har antikke og humanistiske forudsætninger.

I Dresdens umiddelbare omegn ved Elben findes Schloss Pillnitz, opført af Matthäus Daniel Pöppelmann fra 1720 til 1723 for August der Starke. Slottet blev benyttet som sommerresidens for kurfyrster og konger af Sachsen. Det består af de to kinesisk inspirerede barokpavilloner Wasserpalais og Bergpalais. Anlægget blev udvidet i perioden fra 1788 til 1826 med blandt andet Neues Palais i japansk stil.

Schloss Übigau, ligeledes beliggende ved Elben, blev opført efter tegninger af arkitekten Eosander von Göthe i årene fra 1724 til 1726. Bygningen var oprindeligt omgivet af et haveanlæg i fransk stil, to portbygninger, fire pavilloner, orangeri og springvand. Det blev benyttet af det sachsiske fyrstehus til slutningen af 1700-tallet.

Efter Tysklands genforening i 1990 diskuterede man ligesom i Berlin byggeriets arkitektoniske form og målsætning. På den ene side stod traditionalisterne med deres ønske om rekonstruktion af dele af den historiske bykerne, på den anden side stod diskussionen om et tidssvarende byggeri. Det vigtigste eksempel på den første tendens er rekonstruktionen af Frauenkirche og dele af det oprindelige historiske Neumarkt. Desuden genopførelsen af en række barok- og rokokopalæer, fx Johann Christoph Knöffels Kurländer Palais, oprindeligt bygget i årene fra 1728 til 1729. Palæet blev udbombet i februar 1945; den bevarede facade indgik i genopførelsen, der fandt sted fra 2006 til 2008.

På trods af en sand mani for at fjerne sporene efter DDR-regimet og dets arkitektur, er det i rimeligt omfang lykkedes at skabe en slags kompromis, idet en række bygninger er blevet fredede som historisk vidnesbyrd. Mange af DDR-tidens "Plattenbau" er blevet ændret efter nutidige boligvisioner, og derudaf er der kommet mange interessante løsninger.

Som eksempel på den anden tendens er en række betydningsfulde nybygninger, blandt andet Sächsischer Landtag, opført fra 1991 til 1994 af arkitekten Peter Kulka. Bygningen var den første nyopførte parlamentsbygning i de nye delstater (Bundesländer) efter genforeningen i 1990. Den L-formede transparente bygningskrop med dens klare og enkle arkitektur er indføjet i harmonisk samklang med Elben og byens vigtigste monumenter.

Sankt Bennogymnasium blev bygget fra 1994 til 1996 af tegnestuen Günter Behnisch & Partner og den østrigske tegnestue Coop Himmelblaus dekonstruktivistiske UFA-Kristallpalast Dresden opført fra 1996 til 1998.

Bemærkelsesværdig er den prisbelønnede kubeformede Neue Synagoge bygget fra 1997 til 2001 i beton af arkitektfirmaet Wandel, Hoefer, Lorch + Hirsch, på nøjagtigt det sted på Den Brühlske Terrasse, hvor Gottfried Sempers synagoge der stammede fra årene 1838 til 1840, nedbrændte under Krystalnatten i 1938.

Dresdener Hauptbahnhof gennemgik en omfattende rekonstruktion fra 2002 til 2006 og blev forsynet med et membrantag efter udkast af den britiske arkitekt Sir Norman Foster.

I 2011 udførte arkitekten Daniel Libeskind en moderne tilbygning til det genåbnede Militärhistorisches Museum. Tilbygningen er udført i glas, stål og beton og virker som en kile. Den skal i sin geometriske form erindre om Dresdens næsten totale udslettelse i bombenatten i februar 1945. Det kæmpemæssige "V" gennemborer den monumentale historiske bygning fra 1877 og symboliserer overgangen til en ny tid.

Dresdens kunstsamlinger, Staatliche Kunstsammlungen Dresden, regnes blandt verdens fornemste og går tilbage til det kurfyrstelige kunstkammer fra 1560. I løbet af 1700-tallet indkøbte kurfursterne en lang række af den europæiske malerkunsts hovedværker. Disse samlinger er placeret i Gemäldegalerie Alte Meister (Sempergalleriet).

Billedkunst og skulptur efter år 1800 befinder sig i Albertinum, der blandt andet huser værker fra tysk romantik, ekspressionisme og fra DDR-tiden. Det berømte Grünes Gewölbe, der rummer kurfyrsternes skatkammer er i 2004 flyttet tilbage til dets oprindelige placering på residensslottet. Her findes også Kupferstich-Kabinett, der rummer omkring 450.000 blade.

Dresdens har en række kultur – og byhistoriske samlinger, Museen der Stadt Dresden, hvor Stadtmuseum Dresden i Landhaus præsenterer de egentlige byhistoriske samlinger og desuden huser Städtische Galerie Dresden, en værdifuld samling af kunstnere og kunstværker med relation til Dresden.

I Palais im Grossen Garten findes et vigtigt museum for barokskulptur. De udstillede skulpturer stammer fra haveanlæg i og omkring Dresden, fra Dresdens ældste kirkegård, Elias Friedhof, og først og fremmest fra Zwinger. Blandt de vigtigste skulpturer kan nævnes arbejder af Balthasar Permoser, Johann Joachim Kretzschmar og Gottfried Knöffler (1715-1779).

Det arkitektonisk interessante Deutsches Hygiene-Museum, der blev oprettet i perioden fra 1928 til 1930 viser udstillinger over konceptet: Menneske-krop-sundhed.

I 2011 genåbnede Militärhistorisches Museum med en moderne tilbygning, tegnet af arkitekten Daniel Libeskind. Museet fortæller militærets omskiftelige historie fra den sene middelalder til i dag.