Schloss Übigau - Dresden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Schloss Übigau ved Dresden. Eosander von Göthes slot blev opført 1724-26 og ligger i Übigau ved Elben. Slottet blev købt i 1726 af kurfyrst August der Starke. I forgrunden ses Zacharias Longuelunes trappeanlæg.

Schloss Übigau - Dresden, barokslot ved Dresden. Slottet, der er beliggende ved Elben i bydelen Übigau, blev opført 1724-26 efter tegninger af arkitekten Johann Friedrich Eosander von Göthe.

Schloss Übigau regnes for Eosanders vigtigste arbejde og er det eneste bygningsværk af arkitekten i Dresden. Bygherren var den sachsiske kabinetsminister grev Jacob Heinrich von Flemming (1667-1728), men allerede under slottets opførelse, i 1726 blev slottet erhvervet af kurfyrst August der Starke.

Kurfyrsten ansatte arkitekten Zacharias Longuelune med henblik på udvidelser af slottet i retning af et slotsanlæg i persisk stil som pendant til det kinesisk inspirerede Schloss Pillnitz, men disse planer kuldsejlede bortset fra den pompøse dobbelttrappe, beregnet til anlægsplads for gondoler.

Med Eosander von Göthe tilførtes Dresdens daværende arkitekturkoncept nye elementer, idet han var fortrolig med Nicodemus Tessin d.y.s arkitektur, der var stærkt præget af romersk barok.

Schloss Übigau. På trods af forfaldet fremstår overetagens loggia i rene klassiske linier.

Schloss Übigau er således en toetagers kubisk bygning med ni vinduesakser i underetagen og i overetagen en syvakset loggia orienteret efter italiensk renæssance. Det flade mansardtag har i slutningen af 1700-tallet fået tilføjet en trekantsgavl med tre vinduer. Desuden er tilføjet en sandstensgruppe med Herkules og Mars, der flankerer det sachsisk-polske våben.

Schloss Übigau var oprindeligt omgivet af et haveanlæg i fransk stil, to portbygninger, fire pavilloner, orangeri og springvand. Slottet blev benyttet af det sachsiske fyrstehus til slutningen af 1700-tallet. I 1813 indkvarteredes Napoleons tropper i bygningen, hvilket førte til plyndring og ødelæggelser. Slottet var underlagt adskillige ejere i de følgende århundreder med skiftende indsigt i bygningens arkitektoniske værdi.

Efter Die Wende i 1989 stod slottet tomt for efterfølgende at blive solgt i 1999. Køberen viste ingen vilje til at restaurere slottet, som forfaldt i foruroligende grad. 2005 grundlagdes Bürgerinitiative Schloss Übigau som skabte offentlig interesse omkring stedet.

Schloss Übigau. Interiør september 2010. Så forfaldne fremstår de fleste af slottets sale og rum. Det kunne synes som om Napoleons tropper netop har forladt stedet. Efterhånden som de økonomiske midler skaffes, vil slottet indenfor en årrække blive restaureret og fremstå i sin 1700-tals skikkelse.

Udsigten til at redde og restaurere Schloss Übigau forbedredes ved ejerens død. 2009 grundlagdes Förderverein Schloss Übigau für Kunst und Kultur e. V. Foreningen vil sætte ind for en finansiering til gennemgribende restaurering af slottet og parken med indretning til kulturelle formål for øje.

 

 

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Schloss Übigau. Interiør september 2010. Så forfaldne fremstår de fleste af slottets sale og rum. Det kunne synes som om Napoleons tropper netop har forladt stedet. Efterhånden som de økonomiske midler skaffes, vil slottet indenfor en årrække blive restaureret og fremstå i sin 1700-tals skikkelse.

© Dette billede må du ...

Schloss Übigau. På trods af forfaldet fremstår overetagens loggia i rene klassiske linier.

© Dette billede må du ...

Schloss Übigau ved Dresden. Eosander von Göthes slot blev opført 1724-26 og ligger i Übigau ved Elben. Slottet blev købt i 1726 af kurfyrst August der Starke. I forgrunden ses Zacharias Longuelunes trappeanlæg.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
03/11/2014
UrsFu
20/10/2010
Redaktionen
20/10/2010
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
UrsFu
20/10/2010

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki