Moskvas arkitektur og museer

Moskva har i store træk bibeholdt sin middelalderlige, radialt ordnede plan med Kreml som centrum, hvor man bl.a. ser det store Kremlpalads (1838-1849), tegnet af K.A. Thon (1794-1881), og Uspenskij-katedralen, kejsernes kroningskirke (1475-1479), af A. Fieravanti (1415-1486). Ved Kremls østside ligger Den Røde Plads med den byzantinsk inspirerede Vasilij-katedral (1555-1560) med de ni løgkupler (1600-tallet).

Over for varehuset GUM (1889-1893) af A. Pomerantsev (1848-98) ligger Lenins mausoleum (1930) af A.V. Sjtjusev (1873-1949), hvis konstruktivistiske udformning vidner om den arkitektoniske nytænkning i Moskva efter 1917-revolutionen. Ved udfaldsvejene ses flere befæstede klosteranlæg, bl.a. Andronikov-klosteret (1360) med Frelserkatedralen (1420-1427), byens ældste bygning.

Den moskovitiske kirkearkitektur er ofte kendetegnet ved telt- eller pyramideformede tage og gerne opført i røde mursten med hvid limstensornamentik som fx Pokrovkirken i Fili (1690-1693). Under Katarina 2. den Store blev denne tradition genoptaget og tillige overført til andre bygningstyper, fx Tsaritsyno-slottet (1775-1787).

Samtidig viste V.I. Basjenov (1737-1799) med Pasjkovpalæet (1786) og M.F. Kazakov (1738-1812) med Senatsbygningen (1787) nyklassicismen som den fremtidige stilart. I revolutionens kølvand gjorde den klassicistiske tradition sig stærkt gældende, en strømning, der synes at have eksisteret parallelt med den konstruktivistiske avantgarde; med lån fra den tidlige russiske arkitektur udvikledes fra midten af 1930'erne et stærkt historicistisk formsprog, og antikke elementer inkorporeredes bl.a. i metrostationerne.

Efter Stalinperioden indførtes pr. dekret den "moderne arkitektur" med udstrakt brug af præfabrikerede byggedele. Gigantiske boligblokke er siden skudt op i forstæderne, mens bygninger i den gamle bymidte blev ryddet for bl.a. at give plads til Kalinin Prospektet (1964-1969).

Vestlig indflydelse ses i omfattende lufthavns-, hotel- og stadionbyggeri, til dels opført i forbindelse med De Olympiske Lege i 1980.

Med glasnost fra midt i 1980'erne er talrige palæer og kirker blevet istandsat, byens største kirke, Vor Frelser Katedral (1837-1883 af K.A. Thon), er tillige blevet genopført i 1997, og de førende kunstmuseer, Tretjakov-galleriet og Pusjkin-museet, er blevet udvidet. Moskva rummer også flere fremragende forfattermuseer.