• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Skæve Tårn i Pisa

Oprindelig forfatter EBuc Seneste forfatter Lene Vistrup

Det Skæve Tårn i Pisa havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. af dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Det Skæve Tårn i Pisa havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. af dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Det Skæve Tårn i Pisa, fritstående klokketårn ved domkirken i Pisa i Italien, opført 1173-1350. Det 55 m høje, runde marmortårn begyndte allerede ved opførelsen at hælde, antagelig pga. støbefejl i fundamentet; de øvre etager blev rettet delvis op under fuldførelsen. Omkring 1600 demonstrerede Galileo Galilei legemers frie fald fra Det Skæve Tårn.

Hele tårnet er flere gange forsøgt rettet op; i 2000 hældede det næsten 5 m fra lodlinjen og havde da været lukket for publikum siden 1990. I løbet af 1990'erne lykkedes det - bl.a. ved hjælp af store kontravægte af bly og ved bortgravning af jord - at mindske hældningen med ca. 40 cm og at stabilisere tårnet. Det blev genåbnet i 2001 med begrænset adgang for publikum. I begyndelsen af 2000-t. er tårnet blevet rettet yderligere op.

Det Skæve tårn i Pisa er på UNESCOs Verdensarvliste.