Anı
En af kirkerne, der står tilbage fra byens storhedstid.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Anı er en ruinby i det nordøstlige Tyrkiet, øst for byen Kars. Anı var hovedstad i et armensk rige under bagratiderne i 900-1000-tallet. Tilnavnet "Byen med de 40 porte og de 1001 kirker" antyder dens pragt og betydning.

Byen blev erobret af seldsjukkerne i 1064, senere af mongolerne, og i 1319 blev den ødelagt af jordskælv. Der står i dag betydelige levn af den middelalderlige bymur og af flere kirker fra byens storhedstid.

Domkirken kombinerer langhus- og centralkirketypen med kuppel, andre små centralkirker har forskellige polygoner, fx seks- og nittenkanter, som grundplaner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig