Dresden. Japanisches Palais. Foto 2015

.

Dresden. Japanisches Palais. Palæets indre gård er udsmykket med kinesiske hermer udført af Johann Christian Kirchner. Foto 2015.

.

Japanisches Palais, Dresden. Foto 2012.

.

Japanisches Palais - Dresden, barokpalæ i Dresden. Palæets grundsubstans var et mindre anlæg, beliggende i Neustadt, opført af grev Flemming von Fäsch 1715. Bygningen blev erhvervet af kurfyrst August der Starke med udvidelse for øje, bestemt til at rumme den pragtelskende kurfyrstes omfattende porcelænssamling.

August ansatte tidens førende arkitekter Matthäus Daniel Pöppelmann, Jean de Bodt (1670-1745), Zacharias Longuelune og Johann Christoph Knöffel til at udføre planlægningen af ombygningen til et storslået firfløjet anlæg; en proces der strakte sig fra 1727-37. Oprindeligt havde August der Starke visioner om en interiørudsmykning udelukkende skabt i porcelæn, men af økonomiske årsager blev den vidtløftige plan skrinlagt.

Tagkonstruktionens svungne form hentede inspiration fra japansk arkitektur (valmtag), hvilket gav bygningen dens karakteristika og også dens navn. Palæets indre gård blev udsmykket med kinesiske hermer udført af Johann Christian Kirchner.

Japanisches Palais er en af de ældste museumsbygninger i Tyskland. I bygningens tidlige fase rummede den det kongelige kunstkammer og porcelænssamlingen, fra 1785 antiksamlingen, møntsamlingen og det kurfyrstelige bibliotek. 1785-86 omstrukturerede Gottlob August Hölzer (1744-1814) dele af palæet i klassicistisk stil for samtidig at give plads til skulpturkabinettet. Fra 1834 indrettede Gottfried Semper antiksale i pompejansk stil, som skulle rumme de omfattende antiksamlinger.

Palæets have blev oprindeligt anlagt i fransk barok efter udkast af Pöppelmann. Barokhaven regnedes dengang for et af de smukkeste haveanlæg ved Elben. Haven var rigt udsmykket med skulpturer og i palæets midterakse førte en fritrappe direkte ned til et gondolanløbssted. Palæet udbrændte i februar 1945, men er genopbygget.

Japanisches Palais rummer i dag Museum für Völkerkunde, Museum für Vorgeschichte, Senckenbergs Naturhistorische Sammlungen Dresden og Dresdner Damaskuszimmer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig