• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Katholische Hofkirche - Dresden

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Dresden. Katholische Hofkirche. Opførelsen af netop en katolsk hofkirke var en følge af kurfyrst August der Starkes konversion fra protestantisme til katolicisme. Fra 1980 blev kirken domkirke for bispedømmet Dresden-Meissen under navnet Kathedrale St. Trinitatis. Foto 2012.

Dresden. Katholische Hofkirche. Opførelsen af netop en katolsk hofkirke var en følge af kurfyrst August der Starkes konversion fra protestantisme til katolicisme. Fra 1980 blev kirken domkirke for bispedømmet Dresden-Meissen under navnet Kathedrale St. Trinitatis. Foto 2012.

Katholische Hofkirche - Dresden, Kathedrale St. Trinitatis, kirke i Dresden. Katholische Hofkirche blev opført 1739-55 i romersk senbarok efter udkast af den italienske arkitekt Gaetano Chiaveri (1689-1770).

Katholische Hofkirche er sammen med Frauenkirche de vigtigste kirker i Dresden. Opførelsen af netop en katolsk hofkirke var en følge af kurfyrst August der Starkes konversion fra protestantisme til katolicisme. Fra 1980 blev kirken domkirke for bispedømmet Dresden-Meissen under navnet Kathedrale St. Trinitatis.

Gaetano Chiaveri ledede arbejdet ved kirken til 1748; dette videreførtes af blandt andre Johann Christoph Knöffel. Kirkens omfattende skulpturprogram er udført af den italienske billedhugger Lorenzo Mattielli.

Katholische Hofkirche er opført som en treskibet basilika over en rektangulær grundplan. Kirkens indre fremtræder rent og neddæmpet. Midterskibet er præget af højalteret, prædikestolen og orglet.

Altertavlen, der fremstiller Treenigheden, blev udført af Anton Raphael Mengs i 1752.

Dresden. Katholische Hofkirche. Midterskibet er præget af højalteret, prædikestolen og orglet. Her ses Anton Raphael Mengs altertavle, der fremstiller Treenigheden til venstre i baggrunden. Balthasar Permoser prædikestol anes til højre i baggrunden. Foto 2012.

Dresden. Katholische Hofkirche. Midterskibet er præget af højalteret, prædikestolen og orglet. Her ses Anton Raphael Mengs altertavle, der fremstiller Treenigheden til venstre i baggrunden. Balthasar Permoser prædikestol anes til højre i baggrunden. Foto 2012.

I kirken findes flere værker af Dresdens hofbilledhugger Balthasar Permoser. Prædikestolen, der stammer fra 1712, var oprindeligt placeret i det katolske Hofkapelle i det daværende Komödienhaus. Prædikestolen, der oprindeligt fremstod i rå træ, blev forgyldt i 1724 af Johann Joachim Kretzschmar.

I 1748 overførtes Permosers værk til Chiaveris kirke. Prædikestolen viser de himmelske hærskarer, der boltrer sig i en tilsyneladende opløst materie, men ved nærmere iagttagelse er kompositionen underlagt en klar orden.

I detaljen spiller Permoser legende med en række humoristiske træk. Prædikestolen fremstår i dag i hvid bemaling.

Balthasar Permosers over 2 m høje bemalede træskulpturer af kirkefædrene Augustin og Ambrosius dateres 1724-25 og stammer fra alteret i det første katolske Hofkapelle i Komödienhaus. Først i 1977 blev Permosers kirkefædre opstillet i Katholische Hofkirche.

Dresden. Katholische Hofkirche. Prædikestol af Balthasar Permoser. I 1748 overførtes prædikestolen  til Chiaveris kirke. Den viser de himmelske hærskarer, der boltrer sig i en tilsyneladende opløst materie, men ved nærmere iagttagelse er kompositionen underlagt en klar orden. I detaljen spiller Permoser legende med en række humoristiske træk. Prædikestolen fremstår i dag i hvid bemaling. Foto 2012.

Dresden. Katholische Hofkirche. Prædikestol af Balthasar Permoser. I 1748 overførtes prædikestolen til Chiaveris kirke. Den viser de himmelske hærskarer, der boltrer sig i en tilsyneladende opløst materie, men ved nærmere iagttagelse er kompositionen underlagt en klar orden. I detaljen spiller Permoser legende med en række humoristiske træk. Prædikestolen fremstår i dag i hvid bemaling. Foto 2012.

Orglet blev udført fra 1750 efter udkast af orgelbyggeren Gottfried Silbermann og er hans sidste værk. Efter hans død i 1753 blev det fuldført af nevøen Daniel Silbermann. Det nuværende orgel er rekonstrueret ud fra rokokoprospekter der er bearbejdet af computerteknologi. Pibeværket er det oprindelige, da orgelpiberne var deponeret under 2. Verdenskrig.

Kirkens krypt tjener som gravkapel for den albertinske linje af slægten Wettin. Her hviler bl.a. kurfyrst Friedrich August 2. og hans gemalinde Maria Josepha. Kurfyrst August der Starkes indkapslede hjerte befinder sig symbolsk i gravkapellet, men hans jordiske rester hviler i domkirken i Kraków, en følge af hans status som polsk konge.

Katholische Hofkirche udbrændte 1945 men er genopbygget.

Læs mere om Dresden.

Dresden. Katholische Hofkirche. Silbermannorgel. Orglet blev udført fra 1750 efter udkast af orgelbyggeren Gottfried Silbermann og er hans sidste værk. Efter hans død i 1753 blev det fuldført af nevøen Daniel Silbermann. Det nuværende orgel er rekonstrueret ud fra rokokoprospekter der er bearbejdet af computerteknologi. Pibeværket er det oprindelige, da orgelpiberne var deponeret under 2. Verdenskrig. Foto 2012.

Dresden. Katholische Hofkirche. Silbermannorgel. Orglet blev udført fra 1750 efter udkast af orgelbyggeren Gottfried Silbermann og er hans sidste værk. Efter hans død i 1753 blev det fuldført af nevøen Daniel Silbermann. Det nuværende orgel er rekonstrueret ud fra rokokoprospekter der er bearbejdet af computerteknologi. Pibeværket er det oprindelige, da orgelpiberne var deponeret under 2. Verdenskrig. Foto 2012.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Katholische Hofkirche - Dresden Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik
  • Ekspert

    UrsFu