Marcolinipalais blev 1746 opført af Graf von Brühl efter tegninger af Johann Christoph Knöffel. 1774 blev palæet overtaget af Camillo Graf Marcolini og udvidet. Bygningerne har siden 1845 rummet Stadtkrankenhaus Friedrichstadt. Foto 2012.

.

Neptunbrunnen, der regnes for den mest betydningsfulde barokkonstruktion af sin art i Dresden, blev tegnet af Zacharias Longuelune og 1741-46 fuldført af Lorenzo Mattielli. Forståelsen af springvandets oprindelige idé forstyrres af intetsigende arkitektur fra det bagvedliggende gadenet. Neptunbrunnen, der gennemgik en omfattende restaurering 2009-13 har ofte været foreslået flyttet og genopført i en mere gunstig sammenhæng, hvor den betydningsfulde barokkonstruktion kunne komme til sin ret. Foto 2012.

.

Neptunbrunnen i Dresden-Friedrichstadt regnes for den mest betydningsfulde barokkonstruktion af sin art i Dresden. Med sine 40 m i diameter hylder Neptunbrunnen den romerske gud Neptun, som er vandets gud. Springvandet var oprindeligt placeret som det pompøse point de vue i hovedaksen i Marcolinipalæets franske haveanlæg.

Barokkens symmetri

I forbindelse med opførelsen af Marcolinipalæet i 1746 anlagde bygherren Graf Heinrich von Brühl en barokhave, som dengang regnedes blandt de mest pragtfulde privathaver i Sachsen. I denne forbindelse Neptunbrunnen tegnet af Zacharias Longuelune og fuldført af Lorenzo Mattielli 1741-46.

Neptunbrunnen blev opført i palæhavens hovedakse. Den oprindeligt treforksvingende vandgud Neptun er placeret i en muslingeskalformet vogn med Amfitrite ved sin side. Under disse ses Zefyros og en nereide, desuden bevingede søheste og tritoner anbragt på klipper og muslingeskaller. Flankerende den reliefbesmykkede sokkel ligger henslængte skikkelser, der symboliserer de to floder Tiberen og Nilen.

Omkring 1890 tilføjede billedhuggeren Franz Schwarz flere udsmykninger med romerske og ægyptiske motiver til springvandets sokkel.

I 1774 blev palæet overtaget af Camillo Graf Marcolini, hvis navn palæet bærer i dag. Siden 1845 har bygningerne tjent som hospital under navnet Krankenhaus Friedrichstadt.

Modernitetens asymmetri

Hospitalets talrige senere tilbygninger har opløst barokhavens symmetri og udsyn. Det vanskeliggør forståelsen af Neptunbrunnens rolle i det oprindelige barokanlæg.

Neptunbrunnen, der gennemgik en omfattende restaurering 2009-13, har ofte været foreslået flyttet og genopført på en mere hensigtsmæssig placering, hvor denne betydningsfulde barokkonstruktion igen kommer til sin fulde ret. Imidlertid er der indtil videre ikke opnået enighed om en alternativ placering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig