Aladdin er et boligkompleks på Christianshavn. Det blev opført i årene 1900-1901 af arkitekterne Erik Schiødte (1849-1909) og Rogert Møller (1853-1918) for aktieselskabet Aladdin.

Som tidens største boligkompleks bestod Aladdin af 17 selvstændige ejendomme i én mægtig karré med hovedfacade mod Burmeistersgade. Gården var bestemt til haveanlæg, lysthuse og cykelstald. Ejendommene med pudsede facader indeholdt 232 toværelsers- og 56 treværelserslejligheder samt 51 butikker. Beboerne var overvejende tilknyttet det nærliggende Orlogsværftet samt Burmeister og Wain.

I dag er komplekset saneret og for størstedelen overgået til ejerlejlighedstatus, en enkelt ejendom har andelsboligstatus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig