Faktaboks

Andreas Kirkerup
Født
7. november 1749
Død
22. oktober 1810

Andreas Kirkerup var en dansk arkitekt. Kirkerup, der var udlært tømrer, fik sin arkitektuddannelse hos C.F. Harsdorff.

Han blev én af de arkitekter, der kom til at præge København efter branden i 1795; af hans enkle klassicistiske borgerhuse står endnu fx Nikolajgade 19 og Teglgårdsstræde 11. Karakteristiske værker er lystslottet Liselund på Møn (1792-1795), herregårdene Edelgave (1782-1791) og Store Frederikslund (1782-1790), Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal i København (1792, brændt, men genopført i 1798) samt hans kendteste værk, Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have (1799-1801). Man har også tilskrevet ham Dronninggård (Næsseslottet, 1783) og Corselitze på Falster (1774-1777).

Kirkerup var tillige tømrermester og brandmajor og tegnede også bygninger på Grønland og Island, fx domkirken i Reykjavík (indviet i 1796, senere helt ombygget).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig