• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Hansen

Oprindelig forfatter IHaug Seneste forfatter Redaktionen

Athen. Universitetet (1839-89) i midten er tegnet af Christian Hansen. Tv. herfor ligger nationalbiblioteket (1885-92) og th. akademiet, begge tegnet af broderen Theophilus Hansen. På fotografiet fra midten af 1990'erne er det tyske, franske og græske konsortium Olympic Metro i gang med gravearbejdet til den ny undergrundsstation Akademia på af de tre linjer i byens undergrundsbane. Gravearbejdet i er mange steder besværliggjort og forsinket pga. antikke fund.

Christian Hansen, 1803-1883, dansk arkitekt. Christian var ligesom sin bror Theophilus Hansen elev af G.F. Hetsch på Kunstakademiet (fra 1816) og var præget af dennes rationelle holdning til arkitektur.

Da han modtog den store guldmedalje, rejste han i 1831 til Italien, fortsatte til Athen 1833 og virkede her i 17 år som arkitekt ved landets genopbygning.

I Athen, der blev hovedstad 1834, tegnede Hansen bl.a. den kongelige mønt, privathuse og kirker; hovedværket, Athens Universitet i nyklassicistisk stil, blev indviet i 1841 og bærer præg af hans aktive medvirken i restaureringen af Akropolis i 1830'erne.

1853-57 opførte Hansen et moderne dampskibsværft for østrigske Lloyd i Trieste og vendte derefter tilbage til Danmark som professor ved Kunstakademiet (1857-83) og bygningsinspektør (fra 1851).

Christian Hansen opførte 1863-69 Zoologisk Museum i Krystalgade i København. Det høje midterrum, hvor de store udstoppede dyr tidligere stod, er omgivet af arkader; den rige udsmykning, der bl.a. omfatter vægmalerier af Christian Hetsch, er inspireret af både byzantinsk, romansk og renæssancekunst. Efter museets flytning i 1960'erne anvendes bygningen af Københavns Universitet, og rummet her benyttes ofte til udstillinger.

I København opførte Christian Hansen Kommunehospitalet (1859-63) i mursten og tegl, inspireret af græsk-byzantinsk arkitektur, universitetets observatorium (1859-61) og Zoologisk Museum i Krystalgade (1863-69) i renæssancestil.

Christian Hansen opførte endvidere Nikolaj Kirke i Holbæk (1869-72) og Christiansdals Kloster ved Glumsø (1870-71).

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Christian Hansen Marker den cirkel
      Send kommentar

  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik