Ernst Brandenburger, d. 1713, dansk arkitekt og entreprenør, fra 1704 kongelig bygningsinspektør under Frederik 4. i samarbejde med overbygningsdirektør W.F. von Platen og Christof Marselis.
Ernst Brandenburger var virksom fra slutningen af 1680'erne. Han forestod bl.a. opførelsen af herregårdene Stensballegård (ca. 1691-93) og Clausholm (1693-99), grundstammen i Frederiksberg Slot (1699-1703) og Ulrik Frederik Gyldenløves Lille Palæ (det nuværende Moltkes Palæ, 1700-02) på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade i København. Hertil kom Staldmestergården på Slotsholmen (1703-05) og Frederiksberg Slotskirke (1710), begge s.m. von Platen og Marselis. Flere af Brandenburgers arbejder, opført i barokkens enkle, klare formsprog, er senere blevet ombygget.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki