• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lauritz de Thurah

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Lauritz de Thurah byggede 1755-57 sit eget hus i Amaliegade 25 i København. Efter Niels Eigtveds død i 1754 fik han som generalbygmester mulighed for at sætte sit præg på den nye københavnske bydel Frederiksstaden. Hans barokstil kom til forskel fra Eigtveds rokoko til udtryk i højere og tættere bygningskroppe, som er stærkt artikulerede med pilastre og kraftige profileringer og har fremhævede midterpartier og høje mansardtage. I 1787 blev bygningen indrettet til Den Kongelige Fødselsstiftelse.

Lauritz de Thurah byggede 1755-57 sit eget hus i Amaliegade 25 i København. Efter Niels Eigtveds død i 1754 fik han som generalbygmester mulighed for at sætte sit præg på den nye københavnske bydel Frederiksstaden. Hans barokstil kom til forskel fra Eigtveds rokoko til udtryk i højere og tættere bygningskroppe, som er stærkt artikulerede med pilastre og kraftige profileringer og har fremhævede midterpartier og høje mansardtage. I 1787 blev bygningen indrettet til Den Kongelige Fødselsstiftelse.

Lauritz de Thurah, opr. Laurids Lauridsen Thurah, 1706-1759, 1740 adlet de Thurah, dansk arkitekt. Efter uddannelse i militærets ingeniørkorps rejste Thurah 1729-31 i Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og England for at studere civilarkitekturen.

Især den saksiske barok, wienerbarokken og romerbarokken satte spor i hans senere værker. 1733 blev han hofbygmester og opførte for Christian 6. bl.a. Palæet i Roskilde (1732-33) og Eremitageslottet (1734-ca. 1738) i Jægersborg Dyrehave. For dronning Sophie Magdalene udbyggede han Hirschholm Slot (1733-44, senere nedrevet) og indrettede bl.a. paradekøkkenet på Frederiksberg Slot (1734-38).

Thurah udførte mange tilføjelser og ombygninger, bl.a. Det Hvide Stift på Vallø (ca. 1736-38) og forgårdsanlægget på Ledreborg (1746 ff.); af Sorø Akademi (1738-40) er kun to små huse bevaret. Til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn skabte han 1749-52 det elegante, snoede spir.

Thurah trak sig 1750 tilbage til Børglum Kloster, men efter konkurrenten Niels Eigtveds død 1754 kaldtes han til København, blev s.å. generalbygmester og fuldførte dele af Frederiksstaden, bl.a. de fire pavilloner ved Frederiks Hospital (1754-58) og eget hus i Amaliegade (1755-57). Han satte her sin tungere barokstil op mod Eigtveds lette rokoko.

Gammel Holtegård, vestside.

Gammel Holtegård, vestside.

Til sig selv opførte han tillige landstedet Gammel Holtegård (1756-57). Med sine kobberstikværker Den Danske Vitruvius, 1-2 (1746-49; bd. 3 udgivet 1967) og Hafnia Hodierna (1748) samlede og videregav Thurah en enestående viden om sin samtids arkitektur.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Lauritz de Thurah Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik