Nicodemus Tessin d.y.

© Alexis Daflos/Kungl. Hovstaterna.

Kungliga slottet, som er den svenske konges officielle residens.

Nicodemus Tessin d.y., 1654-1728, svensk arkitekt, søn af Nicodemus Tessin d.æ. Som hofarkitekt fra 1676 og Överintendent fra 1697 blev Tessin den karolinske tids største og mest magtfulde svenske arkitekt. Studier i Italien 1673-78 fik stor betydning for hans stil, der er stærkt præget af romersk barok. Efter sin fars død fortsatte han arbejdet på Drottningholm (slotskirken og haveanlægget) og opførte bl.a. herregården Steninge i Uppland (1694-98), sin egen bolig Tessinska palatset i Stockholm (1696-1700) og Trefaldighetskyrkan i Karlskrona (1697-1749). Hovedværket er Stockholms slott (1692 og 1697 ff.).

© Søren Kuhn

Nicodemus Tessin d.y. udformede 1695 et projekt til højalteret i Vor Frelsers Kirke i København med en fremstilling af Jesus i Getsemane. Forbilledet for det skulpturelt udformede alter med den arkitektoniske indramning er G.L. Berninis alter i kirken SS. Domenico e Sisto i Rom. Figurerne blev udført 1697-1707 i marmor og træ af Abraham Breusegem og Emanuel Cuekelaere, og alteret stod først færdigt i en omarbejdet form i 1732 efter Tessins død. Fra dette år stammer også de seks store engle på korskranken foran alteret.

Tessin udførte tillige byplanforslag og projekter til både Amalienborg i København (1697) og Louvre i Paris (1704-06); alteret i Vor Frelsers Kirke i København (1695) samt portal (1695) og haveanlæg til herregården Clausholm skyldes også ham, ligesom det første projekt til Frederiksberg Have (1697). Under Karl 12.s årelange fravær i krige udøvede Tessin som embedsmand en ikke ringe politisk magt.