Niels Eigtved

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• C.F. Hansen
• Børsen
• Brumleby

Det er de mest læste artikler i emnet Norden
Til forsiden

Amalienborg er et af Europas fineste rokokoanlæg. Midtpunktet i Eigtveds plan for Frederiksstaden er den ottekantede slotsplads, omgivet af Schacks Palæ, Moltkes Palæ, Levetzaus Palæ og Brockdorffs Palæ (nederst fra venstre med uret). Bydelens længdeakse er Amaliegade, der mod nord fører op mod Kastellets voldanlæg. Tværaksen er Frederiksgade med Frederikskirken (Marmorkirken) i vest og Amaliehaven langs Kvæsthusgraven mod øst (i forgrunden af billedet). Midt på slotspladsen i aksernes skæringspunkt står Salys rytterstatue af Frederik 5. med front mod kirken. Kolonnaden, der forbinder Schacks Palæ og Moltkes Palæ, er opført af C.F. Harsdorff i 1794, da kongefamilien flyttede ind på Amalienborg.

Niels Eigtved, Nikolaj eller Nicolai Eigtved eller Eigtwedt, 4.6.1701-7.6.1754, dansk arkitekt. Niels Eigtved blev uddannet som gartner i Frederiksberg Have, og i 1723 rejste han ud i Europa for at videreuddanne sig.

Eigtved arbejdede i haver og hos arkitekter i Berlin, Dresden og Warszawa og studerede tillige arkitektur i Rom, Wien og München. Ved hjemkomsten i 1735 blev han udnævnt til hofbygmester og sammen med Lauritz de Thurah inddraget i indretningen af det nye residensslot, Christiansborg. Han var beskæftiget med interiørerne i kongens lejlighed, slotskirkens indretning og udformningen af hovedindgangen med pavillonerne ved Marmorbroen, før han i 1742 blev ledende arkitekt på slottet efter Elias David Häusser og medlem af slotsbygningskommissionen.

Det Kongelige Frederiks Hospital. Niels Eigtveds indgangsbygning har i trekantgavlen et relief af billedhuggeren J.C. Petzold, Den barmhjertige samaritan.

Niels Eigtved arbejdede inden for alle bygningskunstens områder. I 1740'erne opførte han bl.a. Prinsens Palæ i København for den senere kong Frederik 5. (1743-44, delvis ombygget, rummer i dag Nationalmuseet), Sophienberg ved Rungsted (1743-44, senere ombygget) og Frederiksdal ved Furesøen for gehejmeråd J.S. Schulin (1744-46, taget forhøjet). Han forestod tillige en ombygning af herregården Bregentved samt opførelsen af Det Kongelige Teaters første bygning på Kgs. Nytorv (1747-48, nedrevet) og Asiatisk Kompagnis pakhus (nu Eigtveds Pakhus) på Christianshavn (1748-50).

Eigtveds største opgave blev planlægningen af Frederiksstaden (1749 ff.) med Amalienborg og Frederikskirken og de omkringliggende palæer og borgerhuse; tegningerne til disse bygninger blev godkendt af ham. Det Kongelige Frederiks Hospital (1752-57, rummer nu bl.a. Kunstindustrimuseet) blev fuldført af Thurah. Eigtved byggede også på Island, bl.a. Landakirkja på Vestmannaeyjar (1749-50). Kort før sin død blev han i 1754 udnævnt til direktør for det nyoprettede Kongelige Danske Kunstakademi.

København. Marmorbroen. Arkitekten Niels Eigtveds to pavilloner, der danner overgang mellem Marmorbroen og Christiansborg Slots ridebaneanlæg. Foto: Ursula Fugmann, 2005.

Eigtveds stil var den fransk-tyske rokoko, som han kendte fra sit ophold ved det saksisk-polske hof, hvor Zacharias Longuelunes og Johann Christoph Knöffels facader påvirkede ham. Det var en let og forfinet arkitektur med elegant ornamentik, lyse farver og spinkle former. Han arbejdede gerne med lange, lave huse med valmtage, og facaderne har ofte midt- eller siderisalitter med pilastre eller lisener; karakteristisk er anvendelsen af ørelisener med retvinklede fremspring foroven. De enkelte led i facaderne forskydes kun lidt, lave blændinger og let fremtrukne murflader giver et raffineret overfladespil.

Niels Eigtveds bygninger præges af en stærk fornemmelse for samlede rumforløb, akseføringer og samspil mellem kontraster. Han brugte ofte en sammenstilling af større bygningsblokke med lavere mellemled, således i Amalienborgpalæerne, Frederiks Hospital og projektet til Frederikskirken med det høje midtparti, lave mellemled og høje sidetårne.

Odd Fellow Palæet i København ligger tilbagetrukket fra Bredgade for enden af Dronningens Tværgade. Sandstenskartouchen over midterpartiet viser bygherrens, grev C.A. von Berckentins, våben. Det fornemme smedejernsgitter er i dag placeret nærmere bygningen end ved opførelsen, da det afgrænsede den store gård helt ude mod gaden.

Den franske palætype med tilbagetrukket hovedbygning brugtes som visuelle åbninger i byrummene, fx Prinsens Palæ over for Christiansborg og Berckentins Palæ (Odd Fellow Palæet) som afslutning på Dronningens Tværgade-aksens indføring i Frederiksstaden. Med Frederiksdal indførte Eigtved landstedet, maison de plaisance, i dansk arkitektur, en hustype, som fik stor udbredelse de følgende årtier.

Niels Eigtveds interiører kan være rigt smykkede som i Prinsens Palæ og i Moltkes Palæ på Amalienborg. Men han har også arbejdet med helt enkle rum, hvis skønhed skabes af de smukke proportioner og de rene profileringer i paneler og døre, fx i Christiansborgs ridehus, på herregården Turebyholm (1750, ombygget 1752-56) og i Christianskirken på Christianshavn (1753, fuldført efter hans død).

 


 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/04/2013
KBcke
18/10/2010
Redaktionen
26/07/2009
Oprindelig forfatter
MSmed
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki