• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederiksberg Have

Oprindelig forfatter Salto Seneste forfatter Redaktionen

Frederiksberg Have. Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have; stik fra 1756 efter forlæg af maleren Johan Jacob Bruun. Bygningen og haven føjer sig symmetrisk om samme centralakse, hvilket er et karakteristisk træk for barokken. Haven, der til siderne afgrænses af høje, klippede stammehække, udfolder sig med brusende vande i form af både et kaskadeparti i terrasser umiddelbart neden for slottet og springvand længere fremme. Denne dynamiske akse modsvares af det stille vand i de symmetrisk anlagte spejldamme bag hækkene.

Frederiksberg Have. Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have; stik fra 1756 efter forlæg af maleren Johan Jacob Bruun. Bygningen og haven føjer sig symmetrisk om samme centralakse, hvilket er et karakteristisk træk for barokken. Haven, der til siderne afgrænses af høje, klippede stammehække, udfolder sig med brusende vande i form af både et kaskadeparti i terrasser umiddelbart neden for slottet og springvand længere fremme. Denne dynamiske akse modsvares af det stille vand i de symmetrisk anlagte spejldamme bag hækkene.

Frederiksberg Have, park i København, anlagt i forbindelse med Frederiksberg Slot. Haven fremviser i dag både rester af en barokhave og en række træk, som er karakteristiske for den landskabelige havestil.

På skråningerne nord for slottet ses de lindebeplantede ramper fra barokkens aksefaste kaskade-parterreparti, som Johan Cornelius Krieger projekterede i 1720. Herved omlagdes H.H. Scheels vandkunst fra ca. 1698.

Med uregelmæssige plantninger, krumme stier og kanaler opløstes barokhavens rette linjer fra slutningen af 1790'erne med slotsgartner P. Petersen som hovedkraft s.m. slotsforvalter M.F. Voigt.

Kildegrotten og det kinesiske lysthus og broen dertil, tegnet af Andreas Kirkerup, samt Apistemplet og Schweizerhuset ved N.A. Abildgaard (alle fra begyndelsen af 1800-t.) er fortsat stemningsbefordrende elementer fra den romantiske landskabshave. I havens vestlige del ligger Fasangården, tidligere æresbolig for digteren Adam Oehlenschläger.

Adam Oehlenschläger. Billedhuggeren Julius Schultz' bronzestatue fra 1897 af den unge digter blev først placeret i Allégade, men har siden 1953 stået i Søndermarken, vendt mod hans barndomshjem, Frederiksberg Slot.

Adam Oehlenschläger. Billedhuggeren Julius Schultz' bronzestatue fra 1897 af den unge digter blev først placeret i Allégade, men har siden 1953 stået i Søndermarken, vendt mod hans barndomshjem, Frederiksberg Slot.

Samtidig med barokhavens anlæggelse udarbejdedes planer til inddragelse af "Søndre Mark", det nuværende Søndermarken, i det storstilede haveanlæg. Syd for slottet anlagdes et langt vandbassin, hvorfra kaskaderne og springvandene i Frederiksberg Have blev forsynet med vand.

Rette alléer opdelte resten af marken i mange næsten ens trekanter. Også denne have omlagdes i landskabelig stil med romantiske småbygninger som fx Norske Hus.

Siden 1852 har Søndermarken (32,3 ha) ligesom Frederiksberg Have (31,7 ha) været offentlig tilgængelig. I 1925 opførtes en mindehøj for udvandrere med granitskulpturer af Anders Bundgaard. I 1953 blev 3-4 ha af Søndermarkens nordvestlige hjørne inddraget i forbindelse med Zoologisk Haves udvidelse.