Faktaboks

Bernardo Rossellino
Født
1409
Død
1464

Bernardo Rossellino, 1409-1464, italiensk billedhugger og arkitekt, bror til Antonio Rossellino. Fra 1436 havde Bernado Rossellino værksted i Firenze og udførte her sit hovedværk, renæssancegravmælet over humanisten Leonardo Bruni (ca. 1450) i kirken Santa Croce, der blev et forbillede for senere vægnichegravmæler.

Som arkitekt samarbejdede han med L.B. Alberti, bl.a. ved Palazzo Rucellai (1450-60) i Firenze. For pave Pius 2.udformede han i 1460'erne domkirkepladsen i Pienza med de omkringliggende bygninger, domkirken, bispepaladset, rådhuset og Palazzo Piccolomini; det var den første idealbyplan i renæssancen, der hermed blev realiseret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig