Faktaboks

Vincenzo Scamozzi
Født
1552
Død
1616

Vincenzo Scamozzi, 1552-1616, italiensk arkitekt og ingeniør. Scamozzi fuldførte 1585 Andrea Palladios Teatro Olimpico i Vicenza samt flere af Jacopo Sansovinos bygninger i Venedig.

Påvirket af både Palladio og Sansovino opførte han bl.a. flere paladser i Vicenza, Procuratie Nuove i Venedig (fra 1584) og i Sabbioneta det første teater i moderne forstand (1588-90).

Scamozzi planlagde idealbyen Palmanova syd for Udine (anlagt 1593) og udgav 1615 en sammenfatning af renæssancens arkitekturteori, Dell' Idea dell' Architettura Universale.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig