Hans van Paeschen, 1500-tallet, arkitekt og fæstningsingeniør, muligvis fra Flandern, der virkede i Danmark 1564-82.

Hans van Paeschen var kgl. bygmester i Sverige 1561-63, i Danmark-Norge fra 1564. Han udførte fæstningsarbejder på Båhus og Akershus og var 1574-77 ledende bygmester på første fase af Frederik 2.s ombygning af Kronborg.

Kun enkelte af hans arbejder her er bevaret, bl.a. Flagbastionen og Mørkeport (dateret 1576, hugget af Herman Gertsen).

1577-82 arbejdede Hans van Paeschen igen på Båhus, afbrudt af en fængsling i 1581 efter anklage for dårligt byggeri på Kronborg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig