Tudor-stil, (efter den regerende kongeslægt Tudor), arkitekturstil i England 1485-1558; den renæssanceprægede stil under Elizabeth 1. (1558-1603) betegnes som regel elizabethansk stil. Den maleriske Tudor-stil, karakteriseret ved bl.a. den fladt nedtrykte, tilspidsede tudorbue, var en overgangsstil, der kombinerede engelsk sengotik med klassiske renæssanceelementer; den ses bl.a. i Hampton Court Palace ved London (påbegyndt 1515) og landstedet Compton Wynyates i Warwickshire.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki