lerklining, pudsning eller tætning af huse med mørtel af ler. Teknikken er kendt siden stenalderen. I Danmark har man indtil ca. 1900 oftest udfyldt tavlene mellem træværket i bindingsværksbygninger med ler blandet med snittet halm, hørtaver eller andre plantefibre og evt. magret med sand til en sej masse, der kastes på et fletværk af vidjer eller på støjler i hver tavl. I det nordlige Skandinavien og i Østeuropa er lerklining blevet anvendt som indvendig pudsning af bjælkehuse.
Lermassen udgør selve byggematerialet i den franske pisé-konstruktion, hvor leret er stampet i en træform til massive vægge. Denne byggemåde blev anvendt i en vis udstrækning i Danmark i 1700-t. og er i dag genoptaget i lavenergihuse i bl.a. Vestsjælland og ved Århus. Bygninger opført af rå lermasse er udbredt i Nordafrika og Arabien med de fineste eksempler i Yemen. Soltørrede bygningssten af ler, som blev anvendt af bl.a. amerikanske indianere, betegnes adobe.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki