Charles Gwathmey, 1938-2009, amerikansk arkitekt. Gwathmey, der fra 1966 havde egen tegnestue, indgik i 1971 partnerskab med Robert Siegel (f. 1939). Hans bygninger bærer præg af en formel tilbagevenden til 1920'ernes modernisme, og han var i 1970'erne en af arkitekterne i New York Five. Fra 1980 opførte han større projekter, bl.a. universitetsbygninger i Ohio, North Carolina og Iowa (sidsnævnte færdig i 1998) samt tilbygningen til Guggenheim Museum i New York (1982-92) og kontor-, forretnings- og lejlighedskomplekset Astor Place, New York (indviet 2005).
Charles Gwathmey
Faktaboks
Charles Gwathmey
- Født
- 1938
- Død
- 2009
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.