Chicagoskolen (arkitektur), The Chicago School of Architecture, amerikansk betegnelse for den arkitektur, der opstod i Chicago efter branden i 1871 med højdepunkt 1883-93. En række 12-18-etagers kontorhuse blev opført næsten samtidig i en original udformning, der beroede på ingeniørers og arkitekters evne til at udvikle og udnytte nye bygningskonstruktioner i stål. De tidlige skyskrabere stod som solide og tunge massiver med murede, bærende vægge og facader. Med Chicagoskolen kom en regelmæssig fagdeling, ensartede etager, der repeteres lag efter lag, og store vinduer til at præge facaderne. Bygningerne fremtræder ofte reolagtige, åbne og lette. Ingeniøren William Le Baron Jenney var den første, der udviklede de nye konstruktioner; efter hans gennembrudsværk, Leiter Building (1879), opførtes 1889 endnu en Leiter Building, det første hus, hvor facaderne er udført som curtain walls. Ud over arkitektfirmaerne Holabird & Roche og Burnham & Root var periodens mest betydningsfulde arkitekt Louis Sullivan, der s.m. Dankmar Adler opførte teaterbygningen The Auditorium (1887), et af Chicagoskolens hovedværker.