Dan, folk, der bebor grænseområdet Man op mod Elfenbenskysten og Liberia. Deres foretrukne kunstneriske udtryksform er masker, skåret i træ. Der er to vidt forskellige stilretninger i dan-kunsten. Den ene, dan, er typisk for det nordlige område og kendes på en stiliseret naturalisme i gengivelsen af menneskelignende ansigter; den er glat, velpoleret, harmonisk og behersket i sit udtryk. Den anden er ngere, som er udbredt i det sydlige område; den er karakteriseret ved en kubistisk, vild, fantasifuld og ofte grotesk udformning af menneske- og dyrelignende ansigter.