Epiktet, (gr. Epiktetos), græsk vasemaler, der virkede i Athen ca. 520-490 f.Kr.

Af ca. 100 arbejder, overvejende drikkeskåle, er omkring halvdelen signerede; de fleste er udført i rødfigursstil, men på tidlige arbejder ses både sort- og rødfigursteknikken anvendt.

Epiktet var en stregens mester, prægnant og lysende klar og med en eminent evne for kompositioner tilpasset den indvendige skålbund. Motiverne kan være fra myternes verden, men Epiktet er bedst i scener fra hverdagslivet, hvor figurernes dvælen ved øjeblikket kan rumme en sødme eller hengivenhed, afhængigt af emnet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig