Græsk kunst, blev udviklet i oldtidens Grækenland, hvor der især fra 700-tallet f.Kr. til 1.årh. f.Kr. blev skabt bygninger og skulpturer, der har haft gennemgribende betydning for arkitekturens og billedkunstens udvikling til i dag.

Perioden ca. 1100-625 f.Kr. var især præget af den geometriske stil med geometriske ornamenter og stiliserede dyre- og menneskefigurer som dekoration på vaser.

De tidligste statuer af mænd (kuros) og kvinder (kore) blev videreudviklet i den følgende periode med den arkaiske stil (ca. 625-480 f.Kr.), hvor også det doriske og det joniske tempel fik deres udformning med en række bygningstyper og dekorative detaljer (se søjleorden).

Skulpturen viser en streng og stiliseret form, bl.a. karakteriseret af "det arkaiske smil", mens keramikken med sit store udvalg af vaseformer præges af sortfigursstilen og fra ca. 530 f.Kr. tillige af rødfigursstilen.

Den klassiske stil dyrkedes ca. 480-323 f.Kr.; naturalisme, idealisering, harmoniske proportioner og mådehold kommer til udtryk i templer som Zeustemplet i Olympia og Parthenon på Athens Akropolis samt i skulpturer af bl.a. Myron, Fidias, Polyklet, Praxiteles, Skopas og Lysippos. Også malerkunsten blomstrede i denne periode, men ingen værker er bevaret.

I den hellenistiske periode (ca. 323-31 f.Kr.) udvidedes det græske territorium gennem Alexander den Stores erobringer, og nye kulturelle centre opstod i bl.a. Pergamon i Lilleasien og Alexandria i Egypten.

Kolossale dimensioner prægede byggeriet i bl.a. Efesos og Milet, den korinthiske søjleorden fandt udbredt anvendelse, og skulpturen fik et stærkt realistisk og bevæget, barokt stilpræg, der bl.a. ses i Pergamonalteret og Laokoongruppen.

Læs videre om antikken og Grækenland i oldtiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig