• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klassisk stil

Oprindelig forfatter HeBH Seneste forfatter Redaktionen

Diskoskasteren. Romersk marmorkopi efter Myrons bronzestatue fra ca. 470-450 f.Kr. Termemuseet, Rom.

Diskoskasteren. Romersk marmorkopi efter Myrons bronzestatue fra ca. 470-450 f.Kr. Termemuseet, Rom.

klassisk stil, den stil, der prægede den græske billedkunst og arkitektur ca. 480-323 f.Kr. Den udgør et højdepunkt i græsk kunst og har haft stor indflydelse på senere europæisk kunst. Man gik bort fra at basere kunsten på et sæt konventioner som i den arkaiske stil og tilstræbte naturalisme, først og fremmest i gengivelsen af menneskelegemet.

Akropolis i Athen med Parthenontemplet.

Akropolis i Athen med Parthenontemplet.

Samtidig nåede arkitekturen, især i det doriske tempel (Parthenon), en harmonisk form, som bygger på et fast proportionsskema. Det overordnede indtryk af den klassiske stil er ophøjet og idealiseret, hvilket giver den et almengyldigt præg. Se også Grækenland (oldtid, arkitektur) og Grækenland (oldtid, billedkunst).