Euthymides, græsk vasemaler, der virkede i Athen ca. 520-500 f.Kr. Euthymides, der arbejdede i rødfigursstil, synes at have været en yngre kammerat til Eufronios, hvis navn spøgefuldt optræder på et Euthymides-vasebillede med dansende ynglinge.

Som Eufronios foretrak han de store vaseformer, ofte amforaer, såvel til skildringer af myter og legender som til hverdagens atlet- og symposiefremstillinger.

Karakteristisk er figurernes rigdom på anatomiske detaljer. Forkærligheden for kroppe i kraftig drejning er typisk for tiden, men i plastisk forståelse overgår Euthymides de fleste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig