Kimæren fra Arezzo er en 65 cm høj etruskisk bronzestatue af en kimære, udført ca. 500-300 f.v.t.

Statuen blev fundet i Arezzo i Italien i 1553 og blev opstillet i Cosimo 1. Medicis samling i Firenze. Her skulle den illustrere Giorgio Vasaris tese om den etruskiske skulpturs overlegenhed i forhold til den romerske. Den blev dermed et politisk symbol for det florentinske fyrstehus.

Kimæren blev berømt blandt datidens lærde, og især den etruskiske indskrift på det højre forben (TINSCVIL, en dedikation til guden Tinia) blev ivrigt studeret. I dag befinder den sig på Museo Archeologico i Firenze.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig