Sesshu

I Muromachi-perioden var der tætte kulturelle og politiske forbindelse mellem Japan og Kina, hvilket kan ses i den store påvirkning inden for kinesisk tuschmaleri. Sesshū rejste til Kina som del af en japansk delegation i 1467, og han brugte tiden til at besøge kinesiske chan (zen) klostre, og at lære fra de kinesiske mestre i tuschmaleri. Gennem sin rejser i Kina lærte han mange af de kinesiske landskaber at kende, og han inkorporerede denne realisme i sine egne landskabsmalerier.

Sesshū var maler inden for genren suiboku-ga. Suiboku-ga betyder ”vand og tusch-maleri”, og består af relativt enkle materialer: tusch er en fast blok af sod fra forkullet fyrretræ blandet med animalsk lim. Tuschen bliver ved brug opløst i vand i en rivesten, og herefter kan kunstneren dyppe sin pensel og male med tuschen på papir eller silke. Ved at komme mere vand i tuschen bliver nuancen lysere, og dermed kan der opstå mange forskellige toner (eller mætningsgrader) af den samme sorte farve i et maleri. Lyse og mørke toner i tuschen skaber rumlig dybde, som beskueren mentalt kan bevæge sig ind i. Sesshūs malerier blev ofte anvendt af zenmunke i deres meditation.

Sesshū var eminent til at beherske forskellige typer penselstrøg såvel som mange nuancer af tusch i sine landskaber. I hans maleri Vinterlandskab fra ca. 1470 kan man se hvordan kunstneren anvender kraftige og brede penselstrøg til at angive konturlinjerne i klipper og træstammer, og en række sorte prikker accentuerer sten eller bevoksning i landskabet. Han anvender andre typer penselstrøg til at angive grene på de bladløse træer, og han har ladt mange områder af papiret være uberørt af penslen for at angive den hvide sne i vinterlandskabet. Til venstre i billedet ses tagene fra en landsby med et tempel, og bagved angives en landskab, der med de lyse bjergsider uden detaljer opleves som om de er længere borte i landskabet. Træerne i højre side af billedet er fint balanceret med tempeltaget til venstre, og i midten af den hele er en lille person på vej fra sin båd op ad nogle trapper mod landsbyen. Sesshū tegnede ofte sådanne små figurer i sine landskaber, måske for at give landskabet liv og størrelsesforhold, og for at beskueren med øjnene kan følge figurens færden ind i billedets landskab.

Et andet meget berømt maleri af Sesshū er Landskab med sprøjtet tusch fra 1495. Formatet er en aflang kakemono eller kakejiku (billedrulle til ophængning) med tusch på papir. Når der er både poesi og landskab, kaldes det shigajiku (digt-billede hængerulle). Nederst på det aflange papir har Sesshū tegnet et landskab, der er næste abstrakt i sin karakter. Med få hurtige penselstrøg i forskellige nuancer af tusch skildrer Sesshū en klippelandskab med noget bevoksning. Med en mørk nuance af tusch har han angivet et par hytter nederst til højre, hvor en pind med et lille flag indikerer, at der her serveres mad og drikke. Længere ned til højre i billedet sejler en lille båd med to personer på søens vand. I det uberørte papir oven for dukker et par lyse bjergtinder frem i baggrunden, et eksempel på hvordan Sesshū bruger tuschens lyse og mørke nuancer til at skabe et rum i landskabet. Han anvender konventionen fra kinesisk landskabsmaleri ved at de elementer i landskaber, der er tættest på beskuerens position, er placeret nederst i billedfladen, mens de, der er længere borte, ligger højere oppe i kompositionen.

Øverst på billedet er der passager med kalligrafi, en af dem skrevet af Sesshū, og de øvrige af forskellige munke og poeter. Teksten af Sesshū er en beskrivelse af hans egne lærermestre i Kina og Japan, såvel som en dedikation til Sesshūs elev, Josui Sōen, i forbindelse med at Sōen havde færdiggjort sin træning. Sōen tog maleriet med rundt på besøg hos forskellige zentempler i Kyoto, og fik andre munke og poeter til at skrive tekst på billedet. På denne måde er maleriet og kalligrafien et vigtigt dokument for, hvordan munke og klostre havde udvekslinger med hinanden i 1400-tallet. Det er samtidig et eksempel på, hvordan Sesshū iscenesatte sin egen berømmelse ved skrive sig selv ind i en kunstnerisk genealogi og befordre, at hans landskabsmaleri blev set af andre zenmunke og anerkendt gennem deres digte og signaturer.

• japansk billedkunst