Konrad Meit, ca. 1480-ca. 1550, tysk billedhugger. Konrad Meit virkede fra 1514 ved Margrete af Østrigs hof i Mechelen i Flandern.

For hende udførte Meit i marmor og alabast sine hovedværker, familiegravmælerne (1526-32) i klosterkirken Saint Nicolas i Brou, Bourg-en-Bresse nord for Lyon, påvirket af Claus Sluters monumentalskulpturer i Dijon for de burgundiske hertuger.

Konrad Meit udførte desuden talrige buster og småskulpturer i alabast og træ.

Læs mere om tysk billedkunst

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig