• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Abel Schrøder d.y.

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Abel Schrøder, d.y. Prædikestolen i den tidligere klosterkirke på Gavnø. Selve stolen bæres af en hovedløs trold, sådan som den optræder i slægten Trolles våben; Niels Trolle havde i 1663 købt Gavnø og bekostede i årene derefter bl.a. indretning og udsmykning af Gavnø Kirke og Vejlø Kirke.

Abel Schrøder d.y., 1602/1603-1676, dansk billedskærer og organist, søn af Abel Schrøder d.æ. (d. 1602), der var billedskærer i Næstved og arbejdede i omegnens kirker og herregårde. Værkstedet blev videreført af Abel Schrøder d.y. og hans bror, Ejler Schrøder (d. 1625), hvis eneste bevarede sikre værk er prædikestolen i Herlufsholm Kirke (1623). De fleste af værkstedets arbejder, der omfatter altertavler, prædikestole og epitafier, blev udført til kirker i Vordingborg Len under lensmanden Frederik Reedtz (1586-1659).

Hovedværker som altertavlen i Præstø Kirke (1656) og altertavle og prædikestol i Holmens Kirke i København (1661-62) viser Abel Schrøder d.y. som en af bruskbarokkens betydeligste billedskærere i Norden. Han virkede tillige som organist i 42 år ved Sankt Mortens Kirke i Næstved, hvortil han bl.a. udførte altertavlen (1667).

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Abel Schrøder d.y. Marker den cirkel
      Send kommentar

  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik