Johan Tobias Sergel

Johan Tobias Sergel, 1740-1814, svensk billedhugger. Sergel er ved siden af Thorvaldsen og Antonio Canova nyklassicismens betydeligste billedhugger. Efter studier i Stockholm hos bl.a. P.-H. L'Archevêque var han på studierejse i Paris 1758.

Under et ophold i Rom 1767-78 udførte han sit første helstøbte arbejde, Hvilende faun (marmor 1774, Nationalmuseum, Stockholm); påvirkningerne fra antikken og barokken (Bernini) er tydelige, men i fin balance med kunstnerens personlige udtryk. I hovedværket Mars og Venus (ca. 1770-80, bl.a. i Nationalmuseum) er den plastiske og dynamiske udtrykskraft holdt i stramme tøjler, dens patos neddæmpet.

Inspireret af samvær med N.A. Abildgaard og J.H. Füssli i Rom udviklede Sergel sig også som en fremragende tegner. Som hofbilledhugger i Sverige under Gustav 3. udførte han kolossalstatuen af kongen (påbegyndt 1790, opstillet 1808 ved Skeppsbron i Stockholm), det allegorisk-nationalhistoriske Axel Oxenstierna dikterer historiens muse kong Gustav Adolfs historie (1789, i bronze 1906 ved Gustav 2. Adolfs ryttermonument i Stockholm) samt en række portrætbuster.