• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.A. Jerichau

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/13865/=ud_a_102497.mp3?revision=1

J.A. Jerichau, Jens Adolf Jerichau, 1816-1883, dansk billedhugger. Efter uddannelsen på Kunstakademiet 1831-37 opholdt Jens Adolf Jerichau sig 1838-48 i Rom, hvor han arbejdede ca. et år i Bertel Thorvaldsens atelier og giftede sig med maleren Elisabeth Baumann.

Påvirkningen fra Thorvaldsen ses tydeligst i det tidlige hovedværk Herkules og Hebe (1845, originalmodel på Glyptoteket) og i den monumentale Kristus (1849, gips på Glyptoteket). Figurgruppen Panterjægeren (1845-46, i bronze 1873 på Statens Museum for Kunst) vandt europæisk berømmelse.

Her brød han til dels med den statuariske, nyklassicistiske ro og indførte et dramatisk bevægelsesmotiv, der var i overensstemmelse med indholdet: En jæger har bortrevet en panterunge fra moderen, som i samme øjeblik går til angreb.

Med denne udtryksform kom Jens Adolf Jerichau til at præge dansk billedhuggerkunst i sidste del af 1800-t. Jerichaus psykologiske indsigt kom til udtryk i fx Adam og Eva efter syndefaldet (1847-49, Glyptoteket; omarbejdet version fra 1855-56 på Statens Museum for Kunst), mens hans eminente marmorbehandling ses i Badende piger (1862, i marmor 1873-83 på Statens Museum for Kunst).

Blandt de få offentlige monumenter er H.C. Ørsted-monumentet i Ørstedsparken i København (1860-71, afsløret 1876).

Jens Adolf Jerichau var professor ved Kunstakademiet fra 1849 og en periode dets direktør. Han blev hædret med bl.a. Thorvaldsens Medalje 1847, medlemskab af flere europæiske kunstakademier og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet i 1879; i 1881 blev han æresborger i fødebyen Assens.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit