• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Wiedewelt

Oprindelig forfatter CC Seneste forfatter Redaktionen

Johannes Wiedewelt. Daniel Adzer udførte efter tegning af Wiedewelt denne medalje, som blev udstedt i anledning af forordningen om Indfødsretten (bekendtgjort på Christian 7.s fødselsdag den 29. januar 1776). Medaljen viser den idealiserede kongemagt, der rækker hånden ud mod tre smådrenge; det symboliserer, at embeder i staten fremover kun skulle gives til indbyggerne, nemlig danskere, nordmænd og holstenere. Motivet er inspireret af en romersk denar.

Johannes Wiedewelt. Daniel Adzer udførte efter tegning af Wiedewelt denne medalje, som blev udstedt i anledning af forordningen om Indfødsretten (bekendtgjort på Christian 7.s fødselsdag den 29. januar 1776). Medaljen viser den idealiserede kongemagt, der rækker hånden ud mod tre smådrenge; det symboliserer, at embeder i staten fremover kun skulle gives til indbyggerne, nemlig danskere, nordmænd og holstenere. Motivet er inspireret af en romersk denar.

Johannes Wiedewelt, dansk billedhugger, 1731-1802. Johannes Wiedewelt blev svend 1745 i sin fars, Just Wiedewelts, værksted og videreuddannedes 1750-54 i Paris hos Guillaume Coustou d.y.

Under Italiensopholdet 1754-58 knyttede han venskabs- og kærlighedsforhold til nyklassicismens teoretiker, den tyske kunsthistoriker Johann Joachim Winckelmann; i 1762 publicerede han sin redaktion af Winckelmanns tanker i det anonyme skrift Tanker om Smagen udi Konsterne i Almindelighed.

Som hofbilledhugger fra 1759 fik Johannes Wiedewelt talrige opgaver for kongehus og adel, således Christian 6.s sarkofag (marmor 1760-68) og hovedværket, Frederik 5.s gravmæle (marmor 1769-75), begge i Roskilde Domkirke; udsmykningen af Christiansborgs riddersal gik til grunde ved branden i 1794. Christiana Friderica Moltkes sarkofag (marmor 1761-64) i Karise Kirke er et harmonisk nyklassicistisk arbejde, mens J.F. Classens gravmæle (1795) i Vinderød Kirke præges af voldsomme, nærmest senbarokke effekter. Den lærde billedhugger lavede bl.a. også forlæg til medaljer.

Med udgangspunkt i studier af havekunsten i Frankrig og England udførte Wiedewelt s.m. Nicolas-Henri Jardin en omlægning og skulpturel udsmykning af Fredensborg Slotshave (1760-69), og 1776-89 omdannede han ved Jægerspris Slot en jættestue til Julianehøj med mindesten for hedenske danske konger og udførte 54 monumenter for berømte danskere til mindelunden.

Frihedsstøtten. Store navne i det københavnske kulturliv medvirkede til skabelsen af Frihedsstøtten. Nicolai Abildgaard lavede udkast til monumentet som helhed og udførte selv obelisken og soklen. Soklens to relieffer og statuerne, der symboliserer troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsflid, er udført af Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Monumentets inskriptioner er forfattet af Thomas Thaarup. Tegning af ukendt kunstner, ca. 1800.

Frihedsstøtten. Store navne i det københavnske kulturliv medvirkede til skabelsen af Frihedsstøtten. Nicolai Abildgaard lavede udkast til monumentet som helhed og udførte selv obelisken og soklen. Soklens to relieffer og statuerne, der symboliserer troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsflid, er udført af Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Monumentets inskriptioner er forfattet af Thomas Thaarup. Tegning af ukendt kunstner, ca. 1800.

Johannes Wiedewelts sidste betydelige arbejde var statuen Troskaben (1797) til Frihedsstøtten i København. Wiedewelt drev et stort værksted, blev professor ved Kunstakademiet 1761 og var dets direktør i længere perioder 1772-95.