Bonannus, Bonanus, eller Bonanno fra Pisa, italiensk billedhugger, aktiv i anden halvdel af 1100-tallet.

Bonannus omtales af Giorgio Vasari som arkitekt ved opførelsen af Det Skæve Tårn i Pisa, hvilket dog er uvist. Til domkirken i Pisa udførte han dels hovedportalens signerede og 1179 daterede bronzedør, der senere gik tabt ved en brand, dels de bevarede bronzedøre til Porta San Ranieri (1180) med relieffer af Kristi liv.

Bonannus menes også at være ophavsmand til de byzantinsk påvirkede bronzedøre til domkirken i Monreale på Sicilien (ca. 1185).

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig