Faktaboks

Henning van der Heyde

Henning von der Heide

Levetid - kommentar
Virksom 1484-1520

Henning van der Heyde var en tysk billedhugger, maler og grafiker, der var virksom 1484-1520.

Henning van der Heyde virkede i Lübeck, hvor han var elev af Bernt Notke og medvirkede ved dennes Sankt Georgs-gruppe i Storkyrkan i Stockholm.

Hans hovedværk er en Sankt Georgs-gruppe til Sankt Jürgenhospital i Lübeck (1504-05, nu i Sankt-Annen-Museum i Lübeck).

I flere tilfælde er det vanskeligt at adskille Notkes og Heydes indsats. Johannes Evangelist (1510) i Marienkirche i Lübeck viser, hvorledes Heyde udviklede sin udtryksform i retning mod renæssancen.

Læs mere om tysk billedkunst

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig