Bronzestøbning. Der findes kun ganske få antikke romerske bronzearbejder i stort format, den mest berømte er rytterstatuen af Marcus Aurelius i Rom.

.

Bronzestøbning er en teknik til fremstilling af bronzegenstande, som man har kendt og anvendt siden bronzealderen.

Den enkleste og ældste metode er at hælde den opvarmede, flydende metallegering ned i et formet hulrum, en såkaldt sandformsstøbning.

En anden teknik, der ligeledes går tilbage til bronzealderen, er cire perdue-støbning, hvor bronzen hældes ned i et hulrum, som er dannet ved udsmeltning af en figur i voks.

Bronzeskulpturer i større format var almindelige i antikkens Grækenland; de fleste er gået tabt, men kendes fra senere romerske kopier i marmor. Der findes kun ganske få antikke romerske bronzearbejder i stort format, den mest berømte er rytterstatuen af Marcus Aurelius.

Viden om bronzestøbeteknikken blev bevaret i Det Byzantinske Rige og kom herfra til Europa i middelalderen, hvor den bl.a. anvendtes ved fremstilling af kirkedøre, klokker og våben; ligesom også tidligere genanvendte man ofte metallet fra ældre skulpturer.

Inden for billedkunsten blev bronze igen et vigtigt materiale i den tidlige renæssance, hvor især småfigurer blev meget populære. Siden da har bronzestøbning af skulpturer og kunstgenstande atter været almindelig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig