• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Paul Rubens

Oprindelig forfatter Koest Seneste forfatter PKN

Peter Paul Rubens. Korsnedtagelsen er den midterste del af en trefløjet altertavle, malet 1611-14 til domkirken i Antwerpen. Billedet blev ligesom Korsrejsningen, der også findes i domkirken, udført kort efter hjemkomsten fra Italiensopholdet 1600-08. Indtryk fra Michelangelos og Carracciernes kunst i Rom er forenet med en lyssætning, der minder om Caravaggios. Den dramatisk fortættede komposition er bygget over et dynamisk samspil mellem diagonaler, trekanter og cirkelslag, mens en blå-rød-grøn treklang er spændt op i billedets forgrund.

Peter Paul Rubens. Korsnedtagelsen er den midterste del af en trefløjet altertavle, malet 1611-14 til domkirken i Antwerpen. Billedet blev ligesom Korsrejsningen, der også findes i domkirken, udført kort efter hjemkomsten fra Italiensopholdet 1600-08. Indtryk fra Michelangelos og Carracciernes kunst i Rom er forenet med en lyssætning, der minder om Caravaggios. Den dramatisk fortættede komposition er bygget over et dynamisk samspil mellem diagonaler, trekanter og cirkelslag, mens en blå-rød-grøn treklang er spændt op i billedets forgrund.

Peter Paul Rubens, 28.6.1577-30.5.1640, flamsk maler og tegner, 1600-t.s betydeligste flamske maler og den nordeuropæiske baroks største kunstner. Rubens var født i Siegen i Westfalen som søn af en jurist fra Antwerpen, men vendte ca. 1588 efter faderens død tilbage til Antwerpen. Her kom han 1591 i lære som maler, bl.a. hos historiemaleren Otto van Veen (1556-1629), der med sin omfattende klassiske dannelse fik stor betydning for ham. Rubens blev mester i Lukasgildet i Antwerpen i 1598.

I 1600 rejste han til Italien og blev hofmaler hos hertugen af Mantova, Vincenzo 1. Gonzaga (1562-1612), og 1603-04 var han ambassadør for Gonzaga hos Filip 3. af Spanien i Madrid, hvor han fik lejlighed til at beundre Tizians værker i den kongelige samling.

Rubens var i hertugen af Mantovas tjeneste i næsten otte år, men arbejdede også i andre italienske byer. I Genova malede han portrætter af byens aristokrater, fx Marchesa Veronica Spinola-Doria (1606-07, Staatliche Kunsthalle, Karlsruhe), og i Rom 1606-08 arbejdede han først og fremmest på højalterbilledet til kirken Santa Maria in Vallicella/Chiesa Nuova, Sankt Gregorius og Domitilla.

Hjemvendt til Antwerpen i 1608 ægtede han året efter Isabella Brant (1591-1626) og blev samme år udnævnt til hofmaler for de spanske Nederlandes statholderpar i Bruxelles, ærkehertug Albrecht 7. af Østrig og ærkehertuginde Isabella. Han blev dog boende i Antwerpen, hvor han 1611-18 byggede sig et stort hus og atelier, det nuværende Rubenshuis, der også rummede hans store malerisamling; i dag er det museum. Dobbeltportrættet Kunstneren med hustru i gedebladsløvhytten (Alte Pinakothek, München) malede han 1609.

Rubens viste første gang sit mesterskab med de to vældige, trefløjede altertavler: Korsrejsningen (1610-11) til højalteret i Sint Walburga og Korsnedtagelsen (1611-14) til domkirken i Antwerpen (nu begge i domkirken), og hans nye kraftfulde og dramatiske barokstil, der byggede på indtryk fra italiensk kunst, især fra Tintoretto, vakte opsigt.

I de følgende år fik Rubens talrige bestillinger på malerier til kirker og offentlige bygninger, og i takt hermed opbyggede han et stort værksted med mange assistenter, der arbejdede efter hans skitser og modelli, bl.a. Anthonis van Dyck, der var hans assistent ca. 1617-20.

Peter Paul Rubens Bortførelsen af Leukippos' døtre; maleri, ca. 1618. Alte Pinakothek, München.

Peter Paul Rubens Bortførelsen af Leukippos' døtre; maleri, ca. 1618. Alte Pinakothek, München.

De religiøse opgaver kulminerede med 39 loftsmalerier og to store alterbilleder til den nybyggede jesuiterkirke i Antwerpen 1618-21; loftsmalerierne brændte 1718, men to alterbilleder med Ignatius af Loyola og Francisco Xavier er bevaret i Kunsthistorisches Museum, Wien.

Rubens malede også talrige historiebilleder med mytologiske motiver, fx Bortførelsen af Leukippos' døtre (ca. 1618, Alte Pinakothek, München, og scener fra den klassiske litteratur; han udførte bogillustrationer, leverede forlæg til billedtæpper og skulpturer og indledte et samarbejde med tidens bedste kobberstikkere om mangfoldiggørelse af sine kompositioner; de såkaldte Rubensstikkere talte bl.a. Cornelius 1. Galle (1576-1650).

Hans rejsevirksomhed omfattede desuden diplomatiske opgaver. Rubens skabte 1622-25 den såkaldte Medici-cyklus, en serie på 21 store lærreder med scener fra den franske dronning Maria Medicis liv til Luxembourgpalæet i Paris (nu i Louvre). Medici-serien betegner et højdepunkt i Rubens' arbejde med de store dekorative opgaver, og han fremstod nu som den monumentale barokstils førende kunstner nord for Alperne.

Peter Paul Rubens Selvportræt; maleri, 1638-40. Kunsthistorisches Museum, Wien. Rubens var ivrigt optaget af international politik; han fungerede som betroet ambassadør i både Antwerpen, Madrid og London og blev adlet af såvel den spanske som den engelske konge. Her poserer han som en lidt træt verdensmand i sine sidste leveår.

Peter Paul Rubens Selvportræt; maleri, 1638-40. Kunsthistorisches Museum, Wien. Rubens var ivrigt optaget af international politik; han fungerede som betroet ambassadør i både Antwerpen, Madrid og London og blev adlet af såvel den spanske som den engelske konge. Her poserer han som en lidt træt verdensmand i sine sidste leveår.

Efter Isabella Brants død ægtede Rubens i 1630 den 16-årige Hélène Fourment, og i 1635 købte han landstedet Het Steen i nærheden af Mechelen. Fra denne tid stammer de betydeligste af hans landskaber, fx Landskab med regnbue (1636, Wallace Collection, London), og en række portrætter som Pelsen af hustruen (1636-39) og Selvportræt (1638-40, begge i Kunsthistorisches Museum, Wien).

Hans arbejder fra 1630'erne er i deres stærkt maleriske karakter præget af en fornyet inspiration fra Tizian, hentet under ophold i Madrid og London 1628-30. Det gælder det sene hovedværk Ildefonso-alteret (1630-32, Kunsthistorisches Museum, Wien) og billedet af Madonna med helgener (ca. 1636-40), et koloristisk mesterværk, som er anbragt over Rubens' grav i Sint Jacobskerk i Antwerpen.

Statens Museum for Kunst i København findes bl.a. portrættet af Abbed Matthæus Yrsselius (1624-26) og Kristus på vejen til Golgata (ca. 1635-36), en modello til et alterbillede; det store Salomons dom (ca. 1617) er delvis værkstedsarbejde.