Francisco de Zurbarán

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Billeder (2)
Francisco de Zurbarán. Sankt Thomas Aquinas' apoteose, malet 1631 af Francisco de Zurbarán til højalteret i dominikanernes Thomaskirke i Sevilla; i dag findes det næsten 5 m høje billede i Museo Provincial de Bellas Artes, Sevilla. Over Thomas' hoved svæver Helligåndsduen; tv. herfor sidder Kristus og Maria, th. Paulus og Dominicus. Den guddommeliggjorte Thomas står omgivet af de fire latinske kirkelærere, Ambrosius og Gregor 1. den Store, Hieronymus og Augustin. I forgrunden nederst knæler tv. tre dominikanere og kirkens stifter, ærkebiskop Diego de Deza, th. kejser Karl 5.

© Scala/Meseo di bella Arti, Sevilla

Francisco de Zurbarán. Sankt Thomas Aquinas' apoteose, malet 1631 af Francisco de Zurbarán til højalteret i dominikanernes Thomaskirke i Sevilla; i dag findes det næsten 5 m høje billede i Museo Provincial de Bellas Artes, Sevilla. Over Thomas' hoved svæver Helligåndsduen; tv. herfor sidder Kristus og Maria, th. Paulus og Dominicus. Den guddommeliggjorte Thomas står omgivet af de fire latinske kirkelærere, Ambrosius og Gregor 1. den Store, Hieronymus og Augustin. I forgrunden nederst knæler tv. tre dominikanere og kirkens stifter, ærkebiskop Diego de Deza, th. kejser Karl 5.

Francisco de Zurbarán, 1598-1664, spansk maler, fra 1629 virksom i Sevilla, fra 1658 i Madrid. Francesco de Zurbarán var en af de betydeligste spanske malere i 1600-t. Han udførte et væld af religiøse billeder til klostre og kirker, bl.a. til de spanske kolonier i Latinamerika, i en enkel, nærmest asketisk stil, påvirket af modreformationens doktriner.

Den strengt realistiske udtryksform med udpræget clairobscur (tenebrismo) udvikledes med årene til et blidere og mere sødmefyldt billedsprog.

For bystyret i Madrid malede han i 1634 Cádiz' indtagelse (Prado, Madrid). Francesco de Zurbarán var tillige en mester i den særlige bodegón-genre.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Solveig von Schoultz-prisen2
  2. Solveig von Schoultz-prisen3
  3. Margarete Steffin
  4. Angelique Umugwane
  5. Solveig von Schoultz-prisen
  6. Roarback
  7. B&W Grand Ballroom
  8. M/S Museet for Søfart
  9. Emmelie de Forest
  10. Susanna Mälkki

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Francisco de Zurbarán. I den sene fase af sit virke malede Zurbarán en række fremstillinger af sin navnefælle, ordensstifteren Frans af Assisi fra 1200-t. Fælles for disse billeder er, at Frans vises som en bodfærdig asket med henført ansigtsudtryk; han er iført kapucinernes brune ordensdragt, en fremhævelse af de franciskanske reformbevægelser, og han har et kranium som attribut. Farverne er ikke så kontrastrige som i Zurbaráns tidligere billeder. Dette maleri fra ca. 1660 hænger i Alte Pinakothek i München.

Mere

© Dette billede må du ...

Francisco de Zurbarán. Sankt Thomas Aquinas' apoteose, malet 1631 af Francisco de Zurbarán til højalteret i dominikanernes Thomaskirke i Sevilla; i dag findes det næsten 5 m høje billede i Museo Provincial de Bellas Artes, Sevilla. Over Thomas' hoved svæver Helligåndsduen; tv. herfor sidder Kristus og Maria, th. Paulus og Dominicus. Den guddommeliggjorte Thomas står omgivet af de fire latinske kirkelærere, Ambrosius og Gregor 1. den Store, Hieronymus og Augustin. I forgrunden nederst knæler tv. tre dominikanere og kirkens stifter, ærkebiskop Diego de Deza, th. kejser Karl 5.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/03/2012
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
Munk
02/02/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki