Hieronymus Bosch

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hieronymus Bosch Høvognen; maleri, ca. 1500-05; Prado, Madrid. Hovedmotivet i den trefløjede tavles midtfelt, et læs hø, er formentlig en allegori på livet, hvoraf alle river til sig. Læsset trækkes af uhyggelige blandingsvæsener og følges af kejser, pave, konge og hele menneskeheden. Kristus ser passivt til fra himlen. På venstre fløj skildres de oprørske engles fald, Evas skabelse, syndefaldet og uddrivelsen fra Paradis; på højre fløj Helvede. Livets rejse går således fra det tabte Paradis til Helvede.

Hieronymus Bosch, Hieronymus van Aken, ca. 1450-1516, nederlandsk maler, benævnt efter fødebyen 's-Hertogenbosch i Brabant.

Ingen anden af de tidlige nederlandske maleres værker har været så forskelligt fortolket som Boschs; det skyldes, at hans ikonografiske univers adskiller sig markant fra samtidens, der bygger på konventionelle kristne symboler.

Hieronymus Boschs billedverden er blevet betegnet som surrealistisk. Den befolkes af elementer fra både dyre- og menneskeverdenen, såvel af arterne selv som af genstande, der sammensættes til overnaturlige væsner, en verden, hvor mennesker bor i frugthylstre, og hvor fugle løber på skøjter.

Værker i udvalg
Malerier
Taskenspilleren, ca. 1475-80; Musée Municipal, Saint-Germain-en-Laye
Stenoperationen, ca. 1480-85; Prado, Madrid
Narreskibet, ca. 1495; Louvre, Paris
Landstrygeren, ca. 1510; Museum Boymans-van Beuningen, Rotterdam
Altertavler
Kristus fremstilles for folket (Ecce Homo), ca. 1480-85; Museum of Arts, Philadelphia, og Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt am Main
Høvognen ca. 1500-05; Prado, Madrid
Dommedag, ca. 1504; Gemäldegalerie der bildenden Künste, Wien
Skt. Antonius-triptykon, ca. 1505-10; Museu Nacional de Arte Antiga, Lissabon
Kristi tornekroning, ca. 1508-09; National Gallery, London
Det jordiske Paradis (Vellystens have), ca. 1510-15; Prado, Madrid
Korsbæringen, ca. 1515; Museum voor Schone Kunsten, Gent

Dette overraskende billedsprog pirrede nysgerrigheden allerede i samtiden og gjorde hans billeder til samlerobjekter.

De tolkninger, der har forsøgt at forklare Hieronymus Boschs utilgængelige univers som udsprunget af hans tilknytning til en hemmelig kættersk sekt, må afskrives; også det forhold, at hans altertavler i mange århundreder fik lov til uantastet at hænge i katolske kirker, taler imod skjult sekterisme.

Mere overbevisende er den nyere forsknings forsøg på at forklare visse af billederne inden for de samtidige alkymistiske filosofiske tanker om sjælerenselse (som fx i Skt. Antoniustriptykon).

Mange af hans groteske motiver er desuden med rette søgt forklaret ud fra samtidige nederlandske ordsprog, der handler om menneskets uforstandighed, enten forstået som almenmenneskelig dårskab eller, som i altertavlerne, som det kristne menneskes blindhed over for Guds frelsesplan.

Overordnet må man dog fastslå, at såvel enkelttavler som trefløjede altertavler afspejler den katolske kirkes dogmatiske opfattelse om end i en særdeles subjektiv udformning.

Hieronymus Bosch Korsbæringen; maleri, ca. 1515; Museum voor Schone Kunsten, Gent. Som sædvanlig i Boschs kunst er det gode og det smukke undtagelsen. Ondskaben, hæsligheden og det groteske dominerer. Med undtagelse af Veronika med svededugen i billedets nederste venstre hjørne er Kristus omgivet af lutter uhyggelige og ondskabsfulde mennesker. Nogle gengives i profil, nogle en face og andre i trekvart profil, hvilket giver et flimrende indtryk af voldsom bevægelse og uro.

Hieronymus Boschs billeder kan inddeles i to hovedgrupper, nemlig de moraliserende, der i allegorisk form påpeger menneskelig dårskab som årsag til forfald eller kætteri som fx Narreskibet og Taskenspilleren, og de egentligt religiøse altertavler og andagtsbilleder, der hovedsagelig bygger på den kendte senmiddelalderlige tradition, fx Kristi tornekroning og Kristus fremstilles for folket, men som i nogle altertavler, bl.a. Høvognen gennemsyres af kunstnerens fabuleringsevne.

I modsætning til hans samtidige eller umiddelbare forgængere i nederlandsk 1400-talskunst finder man hos Bosch ingen fortrøstning ved sakramenterne som frelsesformidling.

Alligevel må Hieronymus Bosch karakteriseres som en dybt religiøs maler; i sine billeder registrerer han en verden, der er gået af lave, og en menneskehed, der dømmer sig selv til fortabelse. Han står således åndshistorisk på tærsklen mellem middelalderens ortodokse katolicisme og den begyndende renæssancehumanisme, der netop i Nederlandene vandt klangbund med især Erasmus af Rotterdam.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hieronymus Bosch Korsbæringen; maleri, ca. 1515; Museum voor Schone Kunsten, Gent. Som sædvanlig i Boschs kunst er det gode og det smukke undtagelsen. Ondskaben, hæsligheden og det groteske dominerer. Med undtagelse af Veronika med svededugen i billedets nederste venstre hjørne er Kristus omgivet af lutter uhyggelige og ondskabsfulde mennesker. Nogle gengives i profil, nogle en face og andre i trekvart profil, hvilket giver et flimrende indtryk af voldsom bevægelse og uro.

© Dette billede må du ...

Hieronymus Bosch Høvognen; maleri, ca. 1500-05; Prado, Madrid. Hovedmotivet i den trefløjede tavles midtfelt, et læs hø, er formentlig en allegori på livet, hvoraf alle river til sig. Læsset trækkes af uhyggelige blandingsvæsener og følges af kejser, pave, konge og hele menneskeheden. Kristus ser passivt til fra himlen. På venstre fløj skildres de oprørske engles fald, Evas skabelse, syndefaldet og uddrivelsen fra Paradis; på højre fløj Helvede. Livets rejse går således fra det tabte Paradis til Helvede.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
UrsFu
28/12/2011
Redaktionen
15/09/2009
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
ILKol
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki